Jesper Stein fremhæver selv den amerikanske journalist og forfatter Michael Connelly (f. 1956) som inspirationskilde. Det var nærmest en åbenbaring for ham at læse ”The Black Echo” (1992) (”Det sorte ekko”, 1997) forud for, at han skrev ”Uro”. Hovedpersonen i de fleste af Connellys krimier er kriminalassistent og vietnamveteran Harry Bosch. Han er en kompleks karakter, der opklarer sager ved både at følge politiets rutiner og metoder og ved at trække på sin egen livserfaring. Axel Steen griber ligesom Harry Bosch sagerne an på sin egen måde, han har et problematisk forhold til sine chefer og jagter indædt forbryderne. Jesper Steins detaljerede beskrivelser af Nørrebro viser forfatterens indgående kendskab til bydelen, ligesom Connelly giver læseren et indgående indblik i det moderne Los Angeles.
Den skotske forfatter Ian Rankin (f. 1960) er en anden krimiforfatter, som Jesper Stein bliver sammenlignet med. Ian Rankins krimiserie handler om kriminalkommissær John Rebus, der er alkoholiseret, fraskilt og har en datter. Kriminalsagerne udspiller sig i Edinburgh, og byen beskrives som både smuk og grusom. Ian Rankins romaner kaldes for ”tartan noir”, hvilket er en særlig variant af den skotske kriminalroman. Handlingen foregår i skotske storbyer og giver et desillusioneret portræt af det moderne skotske samfund. John Rebus er en traumatiseret romanfigur, som lider af mareridt og fortrængninger. Axel Steen lider også af mareridt, strisserblues og konfronteres med fortiden, men får mulighed for at gøre regnskabet op i ”Bye Bye Blackbird”. En anden dansk forfatter, der skriver politikrimier, er Jens Østergaard, som i sine romaner om politimanden Thomas Nyland også afdækker politiarbejdet.
Jesper Steins nyere romaner repræsenterer på flere måder et selvopgør; med Steins egen opvækst i ”Rampen” og hans alkoholiske livsstil i ”Ædru”. Et lignende selvopgør finder man hos Peter Øvig Knudsen (f. 1961) i ”Min mor var besat” (2019), der ligesom hos Stein konfronterer en betændt mor-relation og forfatterens egen indre kamp – hos Peter Øvig er det depressionen, hos Jesper Stein misbruget.
En tematisk pendant til satiren over den kreative klasse i Jesper Steins ”Lejr” finder man i Linea Maja Ernsts (f. 1988) ”Kun til navlen” (2024), hvor karaktererne også er taget på sommerlejr, og emner som sex, kærlighed og opdragelse giver anledning til diskussioner og konflikter, der truer idyllen og de gode intentioner. De to romaner er portrætter af to forskellige generationer af intellektuelle og kreative, hvis idealer og principper kolliderer med virkelighedens benhårde kompleksitet.