”Uro”, ”Bye Bye Blackbird” og ”Solo” er politiromaner, som på realistisk vis skildrer politiets opklaringsmetoder, inkompetence og magtkampe mellem kolleger og chefer. Politiromanen adskiller sig fra den klassiske detektivroman ved, at den giver et indblik i politiet som institution og udøvende magt. Et andet træk ved politiromanen er, at man enten følger en gruppe af politifolk, der samarbejder som et team, eller man følger én opdager, i dette tilfælde vicepolitikommissær Axel Steen, som via konfrontationer med kolleger og chefer giver læseren et indblik i, hvordan politiet arbejder. Axel Steen fremstilles som en mand, der er dygtig, hårdkogt og egenrådig på jobbet og desuden har et kaotisk privatliv.
Politiromanen giver også et nuanceret indblik i forskellige samfundslag og rummer større eller mindre grad af social indignation. Jesper Steins krimier giver præcise beskrivelser af den anspændte stemning på Nørrebro i dagene omkring Ungdomshusets rydning samt de forskellige samfundsgrupper, der enten tørner sammen eller lever fredeligt dør om dør i bydelen.
Axel Steens privatliv beskriver i de første romaner den moderne, fraskilte mands dilemma mellem arbejdet og datteren, som han gerne vil bruge tid sammen med, men som han ofte svigter på grund af sit arbejde. Konflikterne med ekskonen holder gang i hans uro og dødsangst, som han forsøger at dulme med hash, hvilket er no-go for en politimand. På den måde kan man sige, at han sætter sit job ekstra meget på spil i forhold til, hvis han for eksempel havde et alkoholproblem som mange andre detektiver og politifolk i kriminallitteraturen. I ”Solo” er Axel ikke længere misbruger, men konflikten mellem arbejdet og privatlivet, i form af familien, er stadig til stede, da førstnævnte overskygger og truer sidstnævntes ro og harmoni.
Tematisk skildrer romanerne interne magtkampe og intriger hos politiet, og ”Uro” har som en af de første danske krimier et kritisk blik på danske PET. Det anspændte forhold mellem politiet og de autonome, bandemiljøerne og udenlandske narkogangstere er andre temaer i romanen. I ”Bye Bye Blackbird” er det den destruktive side af seksualiteten, der er temaet, da Axel Steen får til opgave at fange en sadistisk serie-voldtægtsforbryder. I ”Solo” tematiseres økonomisk ulighed, da der rettes et kritisk blik mod det private erhvervsliv, som fremstilles som en verden, der isolerer sig fra resten af samfundet, og hvor der gælder helt andre regler og retsprincipper.
I "Rampen" og "Ædru" bevæger Jesper Stein sig for første gang væk fra krimigenren og over i autofiktionen i fortællingen om sine egne forældres skilsmisse og sit eget livtag som voksen med alkoholismen og de livsløgne, alkoholismen har gemt sig bag. Tematisk udgør romanerne et opgør med den svære fortid – opvæksten midt imellem de splittede forældre, litteraturen, han altid har elsket og spejlet sig i, familien, han har svigtet – der har farvet hans liv og spændt ben for muligheden for et nyt liv.