Solo

Citat
”Det var slut med forklædninger, havde han lovet sig selv efter sine sidste undercoveropgaver, men i sin flugt bort fra fortidens synder var han havnet i et nyt klovnetøj med nystrøgne hvide skjorter, slips og habitjakke, der fik ham til at ligne noget, han ikke var og aldrig havde villet være.”

”Solo”, s. 32.

Sjette bind i Jesper Steins serie om Axel Steen, ”Solo” fra 2018, starter langt fra Nørrebro i mere end én forstand. Axel Steen har lagt sit gamle liv bag sig. Han arbejder nu som sikkerhedschef i en stor investeringsbank, går med jakkesæt på arbejde og bor i villa på Amager med datteren Emma og hendes mor Cecilie, som han er blevet genforenet med.

Romanen er fortalt i tredje person, og synsvinklen er delt mellem Axel og hans tidligere kollega Vicki Thomsen. Via Vicki trækkes Axel tilbage mod det miljø, han har forladt. En mordsag i Urbanplanen på Amager, som Vicki efterforsker, peger nemlig i retning af ham, PET og krigen i Syrien. Samtidig opstår en kritisk situation på Axels nye arbejdsplads, hvor han står alene med sine etiske principper over for en chef, som vægter firmaets omdømme højere end alt andet.

54821891

Romanens tematikker er på flere måder opbygget omkring modsætninger. Der er modsætningen mellem Axels hårdt tilkæmpede nye liv med Cecilie og Emma og hans drift imod at opklare forbrydelser med sit eget liv som indsats. Der er modsætningen mellem den polerede overklasse, Axels chef tilhører, og den rå virkelighed Vicki færdes i under sin efterforskning i Urbanplanen.

Modsætningerne kommer til udtryk i for eksempel Axels opfattelse af den nye bydel Ørestad, hvor hans arbejdsplads ligger. Området er et ”mareridt af kraner og halvfærdige højhuse, en entreprenant drøm om mere, mere, mere” (s. 26). Over for står det sociale boligbyggeri, Urbanplanens trøstesløshed. Romanens stil er meget stram og dialogbåret, særligt i afhøringsscenerne, hvor korte sætninger fyrer frem og tilbage som projektiler mellem karaktererne.

Romanens psykologiske tematik er Axel Steens afhængighed af hans fortid som forbryderjæger. Alt ånder på overfladen idyl, men allerede på romanens første side fornemmer man, at idyllen er skrøbelig - Axel soler på Amager Strand med sin datter, men hans døs forstyrres af uklare drømme om fortidens ulykker, som senere materialiserer sig i aktuelle ulykker, da han bliver trukket ind i de nye sager. ”Solo” er en fortælling om en mand, der ikke kan undslippe sin fortid, og hvis passion i høj grad også er hans byrde.