Uro

Citat
”Ved midnatstid havde han stået i vinduet og stirret rystet ind over København. Himlen var skjult bag et tykt tæppe af røg fra de mange bål, et giftigt tordenvejr over glødende tage. Han havde set bøllerne flakke rundt i gaderne under sig. Kun få var autonome eller ungdomshusbrugere, de fleste var medløbere.”
”Uro”, s. 8.

I 2012 udkom ”Uro”, der er Jesper Steins debutroman og første bind i en serie på indtil videre seks romaner om vicepolitikommissær Axel Steen. Handlingen foregår på Nørrebro i København i marts 2007. Det er på det tidspunkt, at Ungdomshuset på Jagtvej 69 bliver ryddet, og bydelen står i flammer.

Under urolighederne bliver en mand dræbt på Assistens Kirkegård på et sted, hvor kun politiet har adgang. Offeret er iklædt militærstøvler og elefanthue som en autonom. Umiddelbart ligner det politivold eller en hævnaktion, men så enkel er sagen ikke.

29418438

Vicepolitikommissær Axel Steen leder efterforskningen, som trækker tråde til autonome kollektiver, bandemiljøet på Blågårds Plads og narkogangstere fra Balkan. Politiledelsen forsøger at neddysse sagen, og PET melder også deres ankomst ved gerningsstedet. Axel Steen er ofte på kant med sine chefer og kolleger, for han er hård, egenrådig, stædig, men også en af de dygtigste. Han er den eneste fra politiet, der privat bor på Nørrebro. Han er fraskilt, men har stadig følelser for ekskonen Cecilie. Hun har et forhold til hans chef, vicepolitidirektør Jens Jessen. Samværet med datteren Emma kompliceres af, at Axel hele tiden arbejder. Han lider af søvnløshed, dødsangst og hjerteproblemer – selvom han har ”et af verdens mest gennemtestede hjerter” (s. 10) – og angsten dulmes med hash.

Romanen er en politiroman med en klassisk antihelt i en moderne dansk kontekst. Skrivestilen er realistisk, tonen ofte hård, og historien er fortalt i tredje person. Beskrivelserne af opklaringsarbejdet, politiets interne stridigheder, det autonome miljø, bandemiljøet, journalisternes arbejde og det brogede gadebillede på Nørrebro fremstår meget troværdigt, og romanen indfanger stemningen og jargonen i de forskellige miljøer, Axel Steen bevæger sig rundt i. Romanen beskriver politiet som udøvende magt og retter et kritisk blik mod PET.