Karoline Stjernfelt er med ”I morgen bliver bedre” ikke den første til at kaste sig over den dramatiske historie om kong Christian d. 7, Caroline Mathilde og Johann Friedrich Struensee. I 2001 udgav den svenske dramatiker og romanforfatter Per Olov Enquist romanbiografien ”Livlægens besøg” om samme trekantsdrama med særlig vægt på Struensees rolle. Ligeledes lavede den danske instruktør Nikolaj Arcel den historiske spillefilm ”En kongelig affære” med samme persongalleri.
Selvom Karoline Stjernfelt genremæssigt bevæger sig inden for det historiske felt, tematiserer ”I morgen bliver bedre” en række meget menneskelige og genkendelige grundtemaer og konflikter såsom jalousi, tvivl og forbudt forelskelse. Det er de personlige følelsesdramaer, der er i fokus, for selvom Karoline Stjernfelt er glad for at dykke ned i de historiske kilder, er det vigtigt for hende, at hendes tegneserier ikke bare bliver historieundervisning: ”Det appellerer mere til mig med værker, der lægger vægt på karaktererne. Selvfølgelig er den historiske research vigtig, jeg synes bare ikke formidlingen af historisk stof skal drive værket – det bør fortællingen gøre.” (Ida Dybdahl: Historien uden helte. Vagant, april-juni 2014).
Karoline Stjernfelt har selv beskrevet sin stil som ”klassisk semirealisme”, hvilket henviser til hendes figurative formsprog, der er relativt realistisk, men med cartoony elementer, såsom karakterernes karakteristiske næser og brugen af fartstreger og onomatopoietika (lydefterlignende ord). Den illustrative stil og det historiske stof adskiller sig fra formsproget og temaerne hos en række af Karoline Stjernfelts samtidige kolleger, idet der hos en del af hendes samtidige i de senere år har været en tendens til at arbejde med mere personligt stof i individuelt eksperimenterende formater.