Baggrund

Citat
“Da slagteren blev i godt humør, gik det for første gang op for Albert at ordene kunne lave mirakler. Resten af dagen undrede han sig over det, og da han lå i sin seng om aftenen, besluttede han at han ville samle på dem. Når han fik nok ord, kunne han forandre verden. Selvom han ikke var mere end syv år, så vidste han godt at han ikke havde mange muligheder, hvis verden var som den var. Heller ikke selvom Danmark var befriet. For ude på Overdrevet var de ikke befriet, og det var der han boede.”
“Drengen der samlede på ord”, s. 7-8.

Birgit Strandbygaard blev født i 1938 i Hvalsø, hvor hun boede hele sin opvækst. Hendes mor var indehaver af en trikotagebutik, og hendes far var en passioneret amatørfotograf og en original opfinder og altmuligmand. Han opfandt blandt andet en særlig sømmaskine med tilhørende pedal, som diverse skoledrenge hjalp ham med at træde, når han fremstillede sit levebrød – trækasser til frugteksport. Der har ikke været nogle forfattere i Birgit Strandbygaards familie før hende selv. Dog havde hun en ugift faster, der i sin ungdom købte en skrivemaskine. Hele livet igennem skrev fasteren på et langt manuskript, som familien dog brændte efter hendes død.

Efter en ungdom, hvor Birgit Strandbygaard ikke rigtigt vidste, hvad hun skulle gribe eller gøre i, tog hun i 1960erne studenterkursus. Kurset foregik om aftenen, og om dagen arbejdede hun på fuldtid. Det var et hårdt program, så hver gang hun havde et ledigt øjeblik i køen på posthuset eller ved busstoppestedet måtte en bog straks hives frem af tasken.

Birgit Strandbygaard læste dansk og filmvidenskab på universitet. Efter endt uddannelse underviste hun i en lang årrække på Folkeuniversitetet i alternative fag som drømmepsykologi og meditation. Interessen for det alternative har Strandbygaard også dyrket som foredragsholder og i bogen “Zen og kunsten at blive ældre” fra 1995, der handler om psykologisk og spirituel vækst belyst gennem drømme.

Birgit Strandbygaards skønlitterære debut, børnebogen “Historien om Alfa, Beo, Ditte og lille Edel”, udkom i 1996, da hun var 58 år gammel. Men da havde hun allerede i mange år skrevet fiktion til skrivebordsskuffen. Spurgt om, hvorfor hun skriver, svarer Strandbygaard: “Jeg skriver af en indre nødvendighed, men det er ikke det letteste arbejde at have.” (“Ny bog er blevet godt modtaget”. Dagbladet Roskilde Tidende, 2006-01-21). Strandbygaards bøger handler imidlertid ikke om hendes eget liv: “Det hele er fiktion. Jeg skriver altid fiktion. Derfor kan jeg også lide at skrive børnebøger, for så kan jeg bruge min fantasi på en anden måde” .

Siden debuten har hun udgivet fem børnebøger og to romaner for voksne – næsten en bog om året. I dag lever hun af at skrive, enten i huset i Højby uden for Lejre ved Roskilde, hvor hun bor med sin mand Bent. Eller i deres lejlighed i Tyrkiet, hvor de tager ned nogle gange om året med den bærbare computer under armen for at arbejde og nyde det gode vejr.

Birgit Strandbygaards datter Ulrikka Strandbygaard og hendes mand Nis Jacob bor kun få kilometer væk i Lejre Stationsby. De er begge forfattere: “Så du kan nok regne ud, hvad vi snakker om, når familien mødes.” (“Ny bog er blevet godt modtaget”. Dagbladet Roskilde Tidende, 2006-01-21).