Birgit Strandbygaards hovedpersoner er altid lidt aparte og noget for sig selv. Derfor bliver de mobbet, holdt udenfor, foragtet eller misforstået af de andre personer i bøgerne. Hovedpersonerne adskiller sig på grund af deres ufavorable sociale position: Allis’ mor er psykisk syg, Alberts brødre holdt med tyskerne under krigen, og Sidse har et barn med sin stedfader. Men de er først og fremmest anderledes på grund af deres stærke fantasi og tro på mirakler: Allis finder på de skøreste historier, Albert samler på magiske ord og Sidse kan se Den Hellige Jomfru.
Personernes særlige evner til at se de usynlige sider af virkeligheden og komme i kontakt med det guddommelige hænger sammen med, at de har gennemlevet svære ting. En gennemgående pointe hos Strandbygaard er dermed, at de svære ting i livet bringer gode ting med sig, at det gode kan vise sig at eksistere gennem det onde. Hos Strandbygaard er der altid noget godt og særligt ved ikke at være som alle andre, for når man gennemgår svære ting, får man ofte en sjette sans over for livets åndelige og forunderlige sider.