Som Janne Teller også selv peger på, er der ikke en rød tråd i hendes forfatterskab. Mange af hendes tekster står alene, og det kan derfor være vanskeligt at styre hendes forfatterskab i én særlig retning. ”Hver tekst er sin egen mht. både sprog, stil og handling. Men der er nok en gennemgående søgen efter svar på livets mere eller mindre ubesvarlige spørgsmål,” siger hun i et interview til Litteratursiden (Karin Hedemand: Lyninterview med Janne Teller. Litteratursiden, ingen dato). I hendes roman ”Kom” fra 2008 får eksistentialisten Albert Camus også en særlig tak i efterordet, og som hun skriver er den hendes svar til hans roman ”Faldet”.
Med de eksistentielle spørgsmål som omdrejningspunkt skriver Janne Teller sig ind i en bred tradition med både små og store forfatternavne. Af de store danske kan bl.a. nævnes Peter Seeberg, Martin A. Hansen og Villy Sørensen.
Janne Teller ser en klar forbindelse mellem ”den daglige debat og skønlitteraturens fordybelse”, som hun siger i et interview med Information (Lotte Folke Kaarsholm: I krig med de historiske løgne. Information, 2004-08-26). Denne indstilling til litteraturen som et indlæg i debatten og en indsigtskilde til vores samfundsmæssige virkelighed kan skimtes i fiktionsteksternes nogle gange essayistiske opfordring til fælles undren. Hertil kan man komme i tanke om en forfatter som Morten Sabroe, som også låner fra de journalistiske genrer i fiktionen og omvendt, selvom de to forfatterskaber ikke er beslægtede i deres stilistiske udtryk.
Enkelte af Janne Tellers tekster bærer et magisk realistisk udtryk, som kan pege hendes forfatterskab i retning af latinamerikanske forfattere som f.eks. Gabriel García Márquez, som hun også selv nævner at være inspireret af.