I Janne Tellers bøger bliver litteraturen talerør for de problemstillinger, forfatteren selv har indgået i, både i sit personlige og politiske liv. Teksterne udstiller med særegne allegorier et verdenssamfund, der på mange måder er præget af uret mod mennesker. Materialisme, nationalisme og egocentrisme sættes over for kærlighed, respekt for individets frihed og fællesskabet. Disse modsætningsforhold tager ofte udgangspunkt i en europæisk fortælling, hvor Janne Teller i flere tekster berører emner som krig, identitetsproblematik og regionens historie.
Hvor debutromanen ”Odins ø” er omgærdet af det mytiske univers og en form for magisk realisme, arbejder Teller i mange andre tekster med realismen i en mere simpel og direkte form, hvor de eksistentielle og etiske spørgsmål er centrale.
Janne Teller har siden sin debut som romanforfatter skrevet noveller, artikler og essays, hvilket kan mærkes i hendes arbejde med fiktionsgenrerne. Essaystilen ligger bag de litterære tekster i emnevalgene, og romanfigurerne stiller mange spørgsmål ud i tomrummet til læseren. De dilemmaer, der tages op, forplanter sig hos læseren efter sidste blanke side, og her mærker man, hvordan der bag fortællingen er en forfatter, som ønsker at vise os noget om verdens uretfærdigheder, dens skæbnefortællinger i krigens og krisernes brutalitet, som vi som medmennesker har indflydelse på og kan vælge at tage del i. Hvordan vi kan vælge at gøre det gode frem for det selviske. Hvordan vi kan være vågne på, om vores vej i livet er givet af udefrakommende faktorer eller om vi reelt har et frit valg.
I den senere del af forfatterskabet er hun begyndt at arbejde med mere lyriske islæt, og i ”Afrikanske veje” eksperimenterer Teller med form og rytme i sproget. Her trækker hun igen på sine egne erfaringer, selvom det først var i ”Afrikanske veje” hun følte sig klar til at skrive om sine oplevelser i Afrika. ”Du kan ikke beskrive Afrika i ord. Jeg kan ikke, og jeg har heller ikke set andre, der kan. Men man kan vise Afrika. Du kan tage folk med på en rejse, hvilket er det, jeg prøver på i "Afrikanske veje",” siger hun i et interview til Politiken (Lise Garsdal: Forfatter: I Afrika er du hele tiden tæt på døden. Politiken, 2013-10-03).