Goat Mountain

Citat
”Det er sjældent, verden nogensinde er helt ny. Og det er også sjældent, vi befinder os midt i den. Men i det øjeblik var alt blevet forrykket. Når vi dræber, orienterer alt, der findes, sig efter os. Kain var den første søn. Adam og Evas førstefødte. Med Kain begyndte vi alle – alle os, der ikke fik mulighed for at starte i paradis.”
”Goat Mountain”, s. 25.

I 2012 udgav David Vann ”Goat Mountain” (”Goat Mountain”, 2015). Heri tager en 11-årig dreng (bogens navnløse fortæller) på jagttur med sin far, farfar og farens ven, Tom, på familiens jagtgrund i det nordlige Californien. Drengen er spændt, for på denne tur skal han dræbe sin første buk. Han er allerede trænet i at spotte vildt i landskabet og en ferm skytte. Men turen tager en dramatisk drejning, allerede før jagten er gået i gang. På vej hen til deres lejr ser de en krybskytte, der jager ulovligt på deres grund. Faren rækker drengen hans riffel, så han kan se krybskytten gennem sigtet. Og da han får øje på ham, trykker han uden at tænke over det på aftrækkeren. Krybskytten er død på stedet. De tre voksne mænd er bestyrtede og meget uenige om, hvordan de skal reagere i situationen – skal de melde det, få liget af vejen eller dræbe drengen, som ikke viser nogen tegn på anger. Faren går enegang og slæber liget af krybskytten med hen til familiens jagtlejr, hvor han hænger ham op i en krog med hovedet nedad. Herefter fortsætter de som planlagt med at gå på jagt. Resten af romanen består af strabadserende jagtture i det ufremkommelige terræn og magtkampe mellem de tre voksne mænd om, hvad de skal gøre med drengen og liget. Farfaren beskrives som en gammel og fedladen, men alligevel stærk patriark, der i filosofiske vendinger argumenterer for ekstreme løsninger på situationen.

52092779

I ”Goat Mountain” er der ingen lov, ingen tegn på det omgivende samfund. Her er heller ingen kære mor, som forstår, elsker og tilgiver (drengen har aldrig kendt sin mor). I dette moralske ingenmandsland strides de tre mænd og drengen om, hvad det betyder at dræbe et menneske. Kan man leve med at have en anden mands liv på samvittigheden? Og er den skyld, man vil føle, værre end en eventuel straf, som samfundet vil pålægge en?

Næsten alle kapitler i bogen indledes med bibelske referencer. Fortælleren perspektiverer sin egen historie til historien om Kain og Abel. Han beskriver driften mod at dræbe som et resultat af en kultur og en religion, hvis fundament grundlæggende er voldeligt. Jagten står som et tydeligt symbol på dræberinstinktet, men denne symbolik bliver tvetydig, da drengen føler større medfølelse med en buk, han har nedlagt, end med den mand, han har dræbt.