Efter 2. Verdenskrig skrev den tyske kultursociolog Theodor Adorno de berømte ord: ”At skrive poesi efter Auschwitz er barbarisk”. Sætningen peger på det dobbeltbundne i, at de tyske forfattere efter 2. Verdenskrig på den ene side blev nødt til at skrive om krigen og forholde sig til og bearbejde holocaust, men på den anden side netop ikke kunne skrive om det uden at forskønne det, der overgik fangerne i udryddelseslejrene.
Mange tyske forfattere har i sidste halvdel af det 20. århundrede netop kæmpet med dette håbløse paradoks og i litteraturen søgt at forstå og forholde sig til, hvordan det kunne gå så galt. Det gør sig blandt andet gældende for store tyske forfattere som Günter Grass, Heinrich Böll og Siegfried Lenz, der har haft et tydeligt behov for at tematisere tysk historie og finde et nyt litterært sprog at begribe den med.
”Han er tilbage” kan ses som en forlængelse af denne litterære tradition, men som en del af den nye generation, der ikke selv har oplevet krigens gru, og som derfor lettere kan distancere sig og bidrage med nye vinkler på Hitler og nazismen. Vermes benytter komikerens virkemidler ligesom komedien ”Mein Führer – die wirkliche wahrheit”, og som filmen ”Der Untergang” tegner han et mere nuanceret portræt af Hitler og viser ham som en følsom mand.
Også den norske forfatter Karl Ove Knausgård er en del af denne tradition. I sjette bind af hans mammut-selvbiografi ”Min kamp” peger han således på vigtigheden af at nuancere billedet af Hitler og skriver blandt andet: ”Kershaw [en britisk historiker] og næsten to hele generationer med ham fordømmer Hitler og hele hans væsen, som om det at påpege hans uskyld, da han var nitten eller treogtyve, eller påpege nogle af hans livslange gode kvaliteter skulle være et forsvar for ham og for ondskaben. Egentlig forholder det sig lige omvendt: Kun hans uskyld kan give hans skyld vægt.”
En anden vinkel på Vermes’ debut er at tage afsæt i det dobbeltspørgsmål, romanen er bygget op omkring: Hvordan ser samtiden ud med Adolf Hitlers øjne? Og hvordan ville Hitler klare sig i dag? Denne tilgang kan man endvidere finde i Montesquieus ”Persiske breve”, hvor to persere er på gennemrejse i Frankrig og kigger på datidens Europa med undrende øjne, samt i Mark Twains satiriske roman ”En yankee ved Kong Arthurs hof”. Her bliver en ung amerikansk våbenfabrikant slået bevidstløs og vågner op i det 6. århundredes England, hvor han bliver inddraget i kredsen omkring kong Arthur og ridderne om det runde bord.