Delphine de Vigans forfatterskab danner paralleller til et dansk forfatterskab som Suzanne Brøggers, der ligeledes kredser om forførelse, forandring og forfatterens rolle i verden. Hvor Suzanne Brøgger går fra at skrive om sin barndom til det voksne kærlighedsliv i henholdsvis ”Creme Fraiche” (1978) og ”Ja” (1984) – går Delphine de Vigan fra at skrive om sin barndom og sit voksenliv i ”Alt må vige for natten” til sin egen forførelse og fald som forfatter i ”Baseret på en sand historie”.
Forfatterskabet er også beslægtet med en dansk forfatter som Erling Jepsen, der bramfrit og usentimentalt skriver om menneskeskæbner og miljøer, han kender fra sit eget liv. De tragiske figurer, afvigelserne fra normen og den vedholdende stålsathed på ikke at mytologisere eller forskønne virkeligheden har de to forfattere til fælles.
Vi kan heller komme udenom Karl Ove Knausgård, der i sit seksbindsværk ”Min kamp” (2009-2011) beskriver sit forhold til sin far og forsøger at forstå, hvad hans far var gjort af. Hvorfor hans liv endte så tragisk, som det gjorde.