Barn i halvtredserne

Da Torben Weinreich gik i skole i halvtredserne, kunne man vælge mellem en lussing eller en eftersidning, en ´sveder´, hvis man ikke kunne sine lektier. Valgte man en sveder, var man fej og fik begge dele, valgte man en lussing, slap man med den. Den skole ønsker han ikke tilbage, og den fortæller han både alvorligt og morsomt om i Det kan jeg ikke huske!

De tre bøger Manden i vinduet , Drengen i skoven og Pigen i sneen bygger også på Torben Weinreichs egen barndom. Karl, Kirsten og Martin bor i samme opgang.

I Manden i vinduet møder vi dem tre uger i november. 1956. Ude i verden trænger sovjettropper ind i Ungarn, og englænderne sætter faldskærmstropper ned i Egypten. Men det er børnene på Lindegårdsvej ikke særligt påvirket af. Karl tænker på Helle, hvordan skriver man et digt til en, man er forelsket i? Kirsten tænker på, hvordan det skal gå Valde, som hun har mødt i parken og som skal på børnehjem, fordi han ikke længere kan bo hos sin mormor. De voksnes liv er præget af økonomiske bekymringer, drømme om egen bil og verdenssituationen, men børnene har deres eget liv sammen uden de voksnes indblanding. Hvorfor sidder der en gammel mand i vinduet oppe under loftet i deres opgang? Med ryggen til og overkroppen så langt ud af vinduet?

Drengen i skoven er Valde. Han er flygtet fra børnehjemmet til Møn, hvor Kirsten og Karl er på sommerkoloni med skolen. Kirsten og Valde mødes hemmeligt i skoven, hvor Valde klarer sig næsten som en rigtig Paw. Han har indrettet en lille hytte, mad og andre ting stjæler han inde i byen.
"Det kan ikke nytte du siger, at man ikke må stjæle, og at man kan blive fanget, og at politiet kommer, og alt det der. Jeg er nødt til at have mad. Og andre ting. For at kunne klare mig." "Men det kan du da ikke blive ved med."
Valde vil blive ved, for han vil aldrig mere tilbage til anstalten. Paw kunne klare sig og Robinson Crusoe kunne, men virkeligheden i 1957 er anderledes.

I Pigen i sneen er vil tilbage til Lindegårdsvej, hvor en ny pige flytter ind i en af de store villaer overfor. Karl sidder og ser på hende i kikkert, der er noget underligt og dragende ved hende. Første gang han taler med hende, går det med et chok op for ham, at hun er blind. Hun siger det bare sådan uden videre: "Jeg er blind." For Karl bliver mødet med den blinde Gertrude skæbnesvangert. Hun åbner en ny verden for ham, hun får ham til at sanse og føle stærkere end nogensinde før.

De tre bøger fortæller om børn og voksne, der lever i en tid, hvor alting er i opbrud, hvor gamle værdier bliver afløst af nye. Når man har læst dem, forstår man, at det er den udvikling, der har ført frem til det samfund, vi lever i i dag.