Fay Weldons (født Franklin Birkinshaw) begyndelse på livet var lige så turbulent, som resten af hendes liv har været. Mens hun endnu lå i sin mors mave, oplevede hun sit første jordskælv – bogstaveligt talt. Familien var flyttet til New Zealand på grund af faderens job og eventyrlyst, og kort efter fik et jordskælv i Napier, hvor de boede, verden til at falde sammen om ørerne på dem. Hendes mor flygtede fra byen med Fay Weldons tre år ældre søster i favnen, og faren fandt dem først igen flere måneder senere. Denne begivenhed er kendetegnende for Fay Weldons første år, der var ret omskiftelige. Hendes far var læge og blev udstationeret forskellige steder på de Newzealandske øer, og hendes mor havde hjemve og tog i flere omgange hjem til England, både med og uden børn. Til sidst blev forældrene skilt og efter flere omtumlede år i New Zealand, rejste mor og børn tilbage til England, da Fay Weldon var 14 år gammel.
Fay Weldon har beskrevet den første periode i sit liv i selvbiografien ”Auto da Fay”, hvor hun blandt andet skriver om hjemrejsen til England: ”Vi vinkede farvel til min far for altid fra forstavnen på færgen fra Wellington, der sejlede os tilbage til Christchurch. Han var aldrig før taget med os så langt sydpå. Han græd. Jeg så hans skikkelse på kajen blive mindre og mindre, og jeg vidste udmærket godt, at jeg aldrig ville se ham igen, og det vidste han også. Bagefter tog han tilbage til Edna og sin nye familie.” (”Auto da Fay”, s. 128). Fay Weldon kom ganske rigtigt aldrig til at se sin far igen.
Hjemme i England begyndte hun på universitet i St. Andrews i Skotland, hvor hun læste psykologi og økonomi, men vendte tilbage til London, da hun blev gravid med sin første søn. Kort efter giftede hun sig med en 25 år ældre mand, der ikke var den biologiske far til barnet, men blev skilt efter kun to år. Weldon begyndte at arbejde i reklamebranchen for at forsørge sig selv og sin søn. Hun fik en succesfuld karriere som tekstforfatter, der førte til, at hun begyndte at skrive for tv. Blandt andet skrev hun det første afsnit af den legendariske tv-serie ”Herskab og tjenestefolk”, for hvilken hun vandt en prestigefyldt, britisk tv-pris. Weldon giftede sig senere med jazzmusikeren Ron Weldon, som hun fik yderligere tre sønner med og var sammen med i de næste tredive år. Samtidig begyndte hun at skrive bøger, og den første, ”The Fat Woman´s Joke”, udkom i 1967.
Senere boede hun med sin tyve år yngre tredje mand i et hus i Dorset, hvor Weldon skrev på livet løs i kælderen. Godt og vel en roman om året er det blevet til i hendes lange skrivekarriere, og Weldon var en yderst produktiv forfatter langt ind i alderdommen, for slet ikke at tale om en ivrig debattør. Ikke mindst i forbindelse med favorittemaet: forholdet mellem kønnene. I 2010 modtog hun, sammen med journalist og forfatter Maise Njor, Dannerhusets ærespris for samtalebogen ”Livet for let øvede” (2010), og sagde i den forbindelse: ”Mænd er så radikalt anderledes fra kvinder, og jeg mener, at kvindernes forsøg på at gøre mændene til kvinder er fatal. Vi kan lige så godt lade dem være mænd og for eksempel ikke hele tiden tvinge dem til at have nogle følelser. Nogle gange er det som om kvinder vil helt ind i hjernen på mændene og overtage den.” (Marie Sæhl: Fay Weldon: ”Feministerne har tilgivet mig”. Politiken, 2010-11-12).