Nær og fjern

Citat
”I medicinskabet finder hun en lille plasticæske inddelt i fire rum med piller, og da hun sluger dem, synes hun, hun hører moderens stemme. ”For hjertet, for søvnen, for lykke, for afføring”.”
”Nær og fjern”, s. 85.

Længsel er hovedtemaet i Dorrit Willumsens roman ”Nær og fjern” fra 2015: Længslen efter lykke, efter nærhed, efter en mening med det hele. Den længsel præger alle de seks hovedpersoner i romanen – Lou og Michael, Bjarne og Jeanette, Mitzi og Hanne – som vi følger igennem cirka 50 år, fra 1960’erne og op til nutiden.

Som ung sælger Lou (Louise) støvsugere, mens hun drømmer om at blive berømt danser eller sanger. Men så møder hun blikkenslagerlærlingen Michael, bliver gravid og gift. Michael tjener snart mange penge på ejendomsspekulation, og parret kommer til at leve i luksus med et vildt forbrug, masser af alkohol, store fester og fri sex. Men de mærker aldrig den store nærhed eller lykke med hinanden.

Bjarne, der lider af DAMP og ernærer sig ved lidt af hvert fra fitnessinstruktør til hjemmerøver, får et forhold til Lous skrædder Jeanette, der brænder for sit job. Men de to lever også helt forbi hinanden. Bjarne har en kortvarig, kikset affære med Lou i fitnesscentret, og Jeanette tiltrækkes af Mitzi, der er romanens skøreste drømmer: Hun ringer blandt andet til en mellemøstlig prins for at bede om et tilskud til sin præsidentkampagne i USA.

51989309

Dorrit Willumsen fortæller om romanens længselstema: ”I længslen ligger alle mulighederne. Det kan gå til den ene side eller den anden, og man kan handle efter den eller lade være. Længslen er benzinen til at komme videre i livet og videre endnu. Men der er forskellige måder at længes på. Nogen vender det til noget selvdestruktivt, mens andre vil være til og frelse verden. Men det er en lille menneskelig brist at længes efter noget eller nogen. Det kan gøre en endnu mere sårbar.” (Kim Kiri Lassen: Længslen er drivkraften. Jyllands-Posten, 2015-12-31).

I ”Nær og fjern” har længslen netop den dobbelthed: Den driver hovedpersonerne fremad, og samtidig svækkes de – fatalt. Fortælleren er alvidende men trænger aldrig dybt ind i hovedpersonerne. Sproget er let og levende, og scenerne er skiftevis smukke, humoristiske og grusomme, som blandt andet da Michael og Lou holder fest, og Michael slutter festen med at falde i søvn med hovedet i kattens madskål, mens Lou giver én af gæsterne et blowjob i haven.