Zappergeneration med kvaps i knolden

“Eva – et styk hjerne med kvaps i knolden fx” er en roman, der både i form og indhold skildrer nutidens såkaldte ’zappergeneration’. Måden, Eva konstant skifter mellem fjernsynet og sine egne tanker, samt måden hun ’zapper’ rundt mellem sine tanker såvel som tv-kanalerne, illustrerer fænomenet at zappe: at skifte fra den ene fjernsynskanal til den anden, som en slags bladren, til man finder noget, der fanger ens interesse. Zappergenerationens arketype er det rastløse ego, der altid er i bevægelse og er i stand til at gøre flere ting på én gang. Eva får tænkt en masse ting igennem, selvom hun ser fjernsyn, hun er så at sige flere steder på samme tid – ligesom stereotypen på den moderne teenager, der sms’er, spiller computerspil, ser fjernsyn, hører musik og laver lektier samtidig. På samme måde er Eva sjældent rigtig til stede i nuet, og går kun sjældent i dybden med sine tanker. Hun tænker dem til en vis grænse, så leder hun sin opmærksomhed tilbage til tv’et, og kommer på den måde sjældent frem til nogle konklusioner eller beslutninger, fordi hun ikke får tænkt sine tanker til ende: “Jo mere man ved om verden, des sværere er det at finde ud af, hvordan man skal opføre sig i den. Så er det bedre at bestemme sig for én ting. At se fjernsyn fx. Bevidst observation af et styk fjernsyn er hermed accepteret ved enstemmig afstemning. Zappe zap.” (side 101).

26793610

Flugten ind i fjernsynet er lettere end erkendelsen og handlingen, hvilket blandt andet ses i slutningen, hvor Eva, trods alt det, hun så frygtelig gerne vil udrette, ender med endnu engang at tænde for fjernsynet og blive i apatiens onde cirkel. Det, Eva bogen igennem stræber efter, er evnen til at tænke mindre og handle mere, men i praksis gør hun det modsatte.

Bogen beskæftiger sig med vor tids mange valg og (valg)muligheder, og dagens samfunds konstante påpegning af, at det er din egen skyld, hvis du vælger forkert – da du jo er din egen lykkes smed. Evas forvirrede tanker om uddannelse, kærester med videre bliver så dominerende og handlingslammende, at hun ikke formår at træffe selv små valg som for eksempel, om hun skal gå ned til underboens fest, og om hun skal lede efter sin oplader. På den måde bliver de valgmuligheder paralyserende frem for at skabe en frihedsfølelse og lyst til livet.