Fra og med 1974 gik Ditte Cederstrand over til at skrive for og om en helt anden gruppe mennesker, bøger hvor hendes egen politiske holdning og engagement kommer mere direkte til udtryk. Hendes udvikling fra det borgerlige til det socialt og politisk engagerede er meget tydelig fra nu af, hun har taget parti i sine bøger fra det 1. bind af den 7 bind lange serie De uspurgtes historie , en romanserie om arbejdernes historie fra århundredskiftet i Danmark, Sverige og Tyskland. Serien er en politisk slægtsroman, hvor man følger den skånske Peter og Cilja Strand og deres efterkommere. Bøgerne er ikke udkommet i kronologisk rækkefølge, men gennemgås her i tidsmæssig orden.
Hvor har du hjemme, proletar (1976) foregår i tiden omkring 1. verdenskrig, hvor den skånske håndværker Peter Strand med sin kone Cilja og deres mange børn søger til København, hvor arbejdsløsheden dog også indhenter ham. Han stikker af fra familien til Ruhr, hvor sliddet og elendigheden er bundløs. Krigen kommer, arbejdskampene fører Peter i kontakt med tyske arbejdere og hans klassebevidsthed vågner. Han forelsker sig i og flytter sammen med krigsenken Lotte og hendes tre børn. Sideløbende følger man Cilja i København, hvor hun slider og slæber for at forsørge sine børn. Peter bliver en populær anfører, men skydes ned af en forræder blandt arbejdslederne, og både Cilja og Lotte er enker og alene med deres børn.
Soldat i hvilken hær (1978) starter i 1932 med Hitlers magtovertagelse, og sammen med de to mødre følger man den nye generation, den organiserede modstand mod kommunisterne og den vold og undertrykkelse, nazisterne udsætter dem for. I Danmark er Ciljas yngste søn Anton hovedfiguren, han er socialdemokrat, men flere af hans kammerater er kommunister. De to parallelle handlingsforløb knyttes sammen via tyske immigranter.
Det skal vi huske dem (1979) foregår under 2.verdenskrig og koncentrerer sig om modstandskampen, hvor den unge generation deltager side om side med den ældre, mens Lotte og Peters søn, den tyske Bernhard må blive soldat, til trods for at han er en romantisk drømmernatur.
I Som det gik (1979) er vi nået til efterkrigsårene. Det er genopbygningens tid, men for den kommunistiske arbejderfamilie er det også den store desillusionerings tid med usikkerhed og splittelse i kommunisternes egne rækker. Indimellem de mange politiske diskussioner får man en varm og indlevet skildring af et både erotisk og kammeratligt forhold mellem porcelænsarbejderen Karen Strand og en kendt maler, der er 20 år ældre. En skildring, der kan ses som en afspejling af mødet mellem Ditte Cederstrand og Harald Herdal.
En københavnsk familie (1974) udspilles i en lille månedstid omkring EF-afstemningen i 1972. Den foregår i København hos den nu midaldrende Anton Strand, som er fællestillidsmand på en stor arbejdsplads, stadig socialdemokrat, hans kone Jenny og parrets voksne, men stadig hjemmeboende børn. Den skildrer sammenstødet mellem den ældre og den yngre generation, og viser sammenbruddet i den hjemmegående arbejderhusmors familieideologi. Jenny viser sig at være meget syg.
I Tillidsmanden (1975) er Jenny død, der er gået et halvt år efter afstemningen, og bogen belyser konsekvenserne af EF-tilslutningen set ud fra Antons arbejdsplads. Anton bliver arbejdsløs, fordi han har støttet en "vild strejke". Med Jennys død bryder Antons skarpe adskillelse mellem arbejde og privatliv sammen, og det bliver baggrunden for, at den hårdnakkede socialdemokrat udvikler sig i revolutionær retning. Han bliver desuden syg og selvopgivende, men får dog til sidst arbejde på B&W.
På vej trods alt (1982). I dette sidste bind følger man familierne op til i dag. Krise, arbejdsløshed, fredsarbejde, splittelse på Venstrefløjen, alle står de midt i det. I dette bind løber Peters to familiers veje sammen, og det viser sig, at den revolutionære ånd trives i bedste velgående i alle familiens forgreninger, og stadig med tragiske følger. Bogen ender med, at den fredelige tyske fætter udleveres af politiet efter en arbejdsløshedsmarch og sendes til Vesttyskland, hvor han står til en dom efter at have solgt kritisk litteratur i sin bogcafé. Det er blevet sagt om bøgerne at deres personer nok var uspurgte, men at de dog taler, så det står ud af knaphullerne!