Man behøver reelt kun bogens titel for at identificere forfatteren: "Det europæiske forår" (2017) besidder præcis den blanding af satirisk samfundskritik og sci-fi, som Kaspar Colling Nielsen har gjort til sit varemærke i dansk litteratur.
Fortællingen begynder i København i en ikke nærmere angivet fremtid, som dog føles foruroligende nær. Mette Frederiksen er Danmarks statsminister, man køber kaffe i Lagkagehuset, og der er ferniseringer i Kødbyen. Samtidig er store dele af byen indespærret i ghettolignende "indvandrerzoner", hvor danskere med mellemøstlig baggrund overvåges af politiet. Utrygheden efter nye terrorangreb er medvirkende til, at eliten isolerer sig på Lolland, hvor man har fordrevet lokalbefolkningen og skabt et både hypermoderne og sært nostalgisk parallelsamfund.
46095324
Da den midaldrende forsker Elisabeth bliver tilbudt job her, må hendes mand, galleristen Stig, modvilligt affinde sig med at forlade hovedstaden. Stig kæmper for at beholde sit galleris mest succesfulde kunstner ved at hjælpe ham med at få myndigheden over den retarderede teenager, han er blevet seksuelt besat af. Og Stigs hovedpine skærpes, da parrets datter, den anorektiske Emma, mod hans vilje drager til Frederiksstad – det landområde, Danmark har købt i Mozambique for at huse rebelske danskere med muslimsk baggrund.
Kærligheden til det satiriske overdrev og det kontrafaktiske er intakt hos Kaspar Colling Nielsen, men hans tredje udgivelse er en mere stilren og fokuseret roman end sin forgængere, om end der også er plads til små kursiverede fremtidskapitler om familiens talende hund, Jack.
"Det europæiske forår" kan til tider opfattes som en afrunding af en trilogi, hvor ikke kun talende dyr fungerer som referencer til hans tidligere værker – det gør også de små henkastede bemærkninger om et bjerg ved Avedøre Bugt. I den forstand fremstår "Det europæiske forår" både som en opsummering og det foreløbige klimaks for en unik dansk fortællerstemme.