”Egypten er mit liv”. Det har det været fra Christian Jacq’s unge år, han var kun 13, da han fik en fremragende belgisk arkæologs bog mellem hænderne, blev betaget af dens billeder, uddrag af religiøse tekster og beskrivelser af faraoernes rige og kun 17, da han for første gang satte foden på det forjættede land og gav det sit hjerte, sin fremtid, sin hele energi. Men der findes ingen genvej til en sand forståelse af al den mystik, der omgiver tiden, da hele den antikke egyptiske religion, kunst og kultur blev skabt. Meget er stadig gådefuldt og utilgængeligt. Mange skatte ligger stadig begravet i sandet og venter på at blive opdaget. 70% mener Jacq at vi stadig har til gode. Og studiet af oldtidens Egypten er relativt nyt. Det var først i 1822 at franskmanden Champollion knækkede hieroglyffernes kode, og man begyndte at tyde alle de mange tekster og indskrifter. For det er ikke nok at svinge spaden; for at komme nogen vegne til forståelsen af denne forunderlige og gådefulde gamle kultur, må man først og fremmest kunne læse skriften, vel nok et af verdens mest kryptiske tegnsprog. Han begyndte på sine videnskabelige studier. ”Det tager godt og vel ti år at lære det, men et helt liv er ikke nok til at forstå teksterne. Jeg er stadig en lille dreng overfor en mere end 3000 år gammel civilisation.”
Ikke desto mindre har han studeret nok til, med usvækket begejstring og en letlæst populærforfatters fortællerglæde, at føre sin læser tilbage til denne fjerne verden, så den står varmt og farverigt for ens blik og ikke kun som en turistattraktion. Dét er den enkle formular bag hans internationale succes der har nået pyramidernes omfang.