Som allerede nævnt optræder både Georg Brandes og hans bror Edvard i “Den lukkede bog” , og de får følgeskab af flere andre vigtige personer fra epoken. Udover Brandes-brødrenes hustruer optræder for eksempel også forfatterne Henrik Pontoppidan, I. P. Jacobsen og Herman Bang, samt maleren P. S. Krøyer. De fleste af dem optræder kun som yderst perifere bipersoner, men de er med til at understrege romanens fine tidsbillede, som især opstår i samtalerne mellem bogens figurer og i de realistiske miljøskildringer.
Det er således tydeligt, at Jette A. Kaarsbøl har gjort sig umage med at ramme periodens stemning, men hun er samtidig en forfatter, som meget bevidst leger med begrebet “virkelighed” versus “fiktion” i romanen. Et af de mere bemærkelsesværdige eksempler er, at forfatteren Henrik Pontoppidan optræder side om side med figurerne fra sit store romanværk “Lykke-Per”. Det får unægtelig læseren til at spørge sig selv, hvor “troværdig” fortælleren i “Den lukkede bog” egentlig er. For hvad er nu virkelighed, og hvad er roman?
24882322
Et meget karakteristisk træk ved romanen er desuden, at fortælleren - som vi ikke får præsenteret - jævnligt blander sig i handlingen for at diskutere dét, der sker, og for at udfordre læseren til at tænke over sin rolle som læser. En del anmeldere har fundet denne fortællestil kunstig, men uanset hvilket synspunkt, man antager, synes der at være en sammenhæng mellem bogens tema og den måde, den er fortalt på.
“Den lukkede bog” handler om “blinde” mennesker i en tid, der hyldede klarsyn, fornuft og frisind mere end noget andet. Den handler om mennesker, der glemmer et hav af mellemregninger og hopper direkte til forestillingen om det ideale. Dybest set handler romanen om rystende naivitet. Men læseren er jo også på sin vis blind og naiv, alt imens hun eller han sluger side for side i “Den lukkede bog”, og undervejs fælder (urimelige?) domme over historiens personer. Læseren bilder sig ind at have alle forudsætningerne for at forstå dét, der foregår, men glemmer, at der altid foregår noget mellem linjerne, og at læsningen altid styres af ens egne fordomme og skjulte dagsordener.
“Den lukkede bog” anlægger en kritisk vinkel på det moderne gennembrud, men romanen er skrevet helt i det moderne gennembruds ånd: Det handler om at åbne sine øjne.