Tonen er mere fattet og alvorlig i de tre efterfølgende selvbiografiske bøger Fornemmelser (1977), Videre trods alt (1979) og I glimt (1980), der viser, hvordan privatmennesket Christian Kampmann har kæmpet sig frem fra et liv som ægtemand og familiefader til en identitet som homoseksuel og seksualpolitisk oprører.
Udviklingshistorien er ikke udelt idyllisk, men bøgerne falder med deres bekendende og dokumentariske tone i tråd med 1970ernes omfattende radikaliseringer af det intime liv. Det private skulle offentliggøres, og i den forbindelse blev Christian Kampmann en pioner.
I årene derefter faldt produktiviteten; et par udgivelser viser en ny trang til stileksperimenter. Men hverken spændingsromanen Sunshine (1983) eller novellerne i Engle (1984) virker overbevisende. Forfatteren søger vedvarende at forankre sin personlige erkendelsesproces, dels i alternative livsformer, dels i meditation og begge former blev skildret i den på én gang forsonende og desperate roman Gyldne løfter (1986).
Flere af Christian Kampmanns bøger er bemærkelsesværdigt sceniske anlagte. Det gælder således lange passager i tetralogien om familien Gregersen. Teksten er fuld af undertekster og psykologiske raffinementer, som kan overføres til levende billeder.
Men det er først i slutningen af 1980erne, at forfatteren kaster sig over billedmediet. Det sker tilmed med megen stor succes med tv-serien Alle elsker Debbie (1987) om den unge pige, der mentalt går for lud og koldt vand, fordi de voksne har så travlt med at realisere sig selv og leve deres flossede følelser og postulerede erotiske frisind ud. Med fatale følger for alt og alle.
Det kunne være blevet til meget mere for Christian Kampmann, men der blev sat et brat punktum for forfatterens virke, idet han blev myrdet af sin mandlige kæreste i 1988.