I bogen Danse Macabre fra 1980 beskriver King sine kunstneriske inspirationskilder. Det vil navnlig sige dels ældre gyserforfattere som navnlig H.P. Lovecraft, dels de amerikanske gyser- og science fiction-film fra 1950erne, ligesom man blandt årsagerne til hans succes heller ikke skal se bort fra, at han debuterede netop som 1970ernes bølge af gyserfilm (Maskernes Nat, Fredag den 13.) var på sit højeste.
Men disse erklærede inspirationskilder kan også betragtes som efterrationalisering. Nemlig som forfattere og filmskabere, der har vakt Kings interesse netop fordi de beskæftiger sig med de samme emner og indfaldsvinkler som han selv gør.
Det kan, som King selv har gjort det, opsummeres i to (på dansk tre) ord: "What if" - "Hvad hvis nu"? Hvilket i vidt omfang er den måde, hans bøger er blevet til på, både efter hans egne udsagn og sådan som de fremstår når man læser dem.
For typisk udspringer de, ofte de bedste af dem, af én enkelt idé, som så at sige får lov til at gå sine egne vegne og gerne løbe fuldstændig løbsk i den i øvrigt fuldstændig almindelige verden, hvor langt de fleste af Kings historier foregår. Det vil ikke mindst sige de små byer på USA’s østkyst, befolket med helt almindelige småborgere, voksne såvel som unge og børn - men ofte også beliggende lige på kanten til de enorme, uigennemtrængelige skove i området, og ofte desuden med adskillige historiske lig i den kollektive, mentale last.