King har aldrig skrevet regulær science fiction. Imidlertid opererer flere af hans mest ambitiøse projekter med handlinger der ligger udenfor hans ´normale´ gyserscenarier, så som gigantromanen The Stand, hvor næsten hele verdens befolkning på kort tid udryddes af en virus, ridderromanen The Eyes of the Dragon eller den endnu uafsluttede syvbinds-serie The Dark Tower, der ligesom The Talisman opererer med parallelle verdener og andre fantastiske elementer.
27486649
Omvendt har King i stigende grad også udgivet fortællinger, der helt renoncerer på overnaturlige hændelser, ja i enkelte tilfælde knap nok kan rubriceres som gyserhistorier. I sin karrieres første år forsøgte han efter eget udsagn at modsætte sig at blive rubriceret som gyserforfatter, men først i løbet af 1990erne er han for alvor nået frem til i hvert fald ved enkelte lejligheder at så at sige lade virkeligheden være uhyggelig nok.
Cujo er dog et tidligt eksempel på, at en Sankt Bernhardshund med hundegalskab kan være rigeligt rædselsvækkende i sig selv, ligesom i Misery en gal sygeplejerske med en økse kan det. Mens i Gerald’s Game en kvinde efter et uheld under en sex-leg finder sig lænket til en seng i et afsides sommerhus uden nogen mulighed for at komme i kontakt med omverdenen, mens hendes elsker ligger død af et hjertetilfælde ved siden af.
En særposition blandt romanerne indtager Dolores Claiborne, der stort set ikke rummer spændingselementer. Derimod er det en meget stærk skildring af en ældre kvindes liv og skæbne på en afsides ø ud for Maine, og højdepunktet i den lille serie af feministisk orienterede romaner, King skrev i midten af 1990erne, der desuden omfatter Gerald’s Game og Rose Madder, hvor en kun alt for menneskelig hustrumishandler skildres mere gruopvækkende end noget monster.