Med Kings enorme salgbarhed kan det ikke undre, at hovedparten af hans bøger er filmatiseret. Til gengæld har såvel romanernes omfang som deres overnaturlige elementer gjort at kun de færreste filmatiseringer er rigtig vellykkede - mens mange af de korte noveller har fået nøjagtig de discount-filmatiseringer de selv lægger op til.
For romanfilmatiseringernes vedkommende er historierne typisk blevet komprimeret for hårdt, eller også har det visuelle effektjageri taget overhånd. Flere af de allerlængste romaner er i stedet for spillefilm blevet til mini-TV-serier, hvad der har gavnet fortælletempoet, men omvendt som regel også betydet lavere budgetter og mindre gennemslagskraftige skuespillere.
Brian DePalmas filmatisering af Carrie (med Sissy Spacek og en purung John Travolta) er særdeles effektiv, endda med en ny slutning der er mere skrækindjagende end forlægget. Tobe Hoopers TV-filmatisering af ’Salem’s Lot er vampyrgys i klassisk stil, i øvrigt med James Mason i én af hans sidste roller, ligesom Rob Reiners Misery rammer bogens klaustrofobiske stemning fint, James Caan og en uforglemmelig Kathy Bates i de to hovedroller.
Den mest omdiskuterede af alle King-filmatiseringer er også den mest ambitiøse, nemlig mesterinstruktøren Stanley Kubricks udgave af The Shining med Jack Nicholson i den altdominerende hovedrolle. Den er blevet kåret til alle tiders bedste gyserfilm, mens andre oplever den som et klinisk opvisningsnummer - heriblandt King, der i 1990erne valgte selv at producere en ny TV-indspilning af romanen.
Flere af de bedste King-filmatiseringer er imidlertid baseret på historier uden overnaturlige indslag. Det gælder den enkle ungdomsskildring i Rob Reiners Stand By Me (efter novellen The Body), fængselskrøniken i Frank Darabonts The Shawshank Redemption, og - dette er dog mere omdiskuteret - det iskolde lærer/elev-forhold mellem en gammel nazi-kommandant og en forskruet teenager i Bryan Singers Apt Pupil.