Første bind i Birgithe Kosovics romanbiografi om den omdiskuterede politiker Erik Scavenius, ”Den inderste fare” fra 2016, begynder på befrielsesdagen 5. maj 1945. Kirkeklokkerne kimer, og udenfor jubler landet over afslutningen på Anden Verdenskrig. Indenfor sidder Erik Scavenius med sin elskerinde Ninon og skumler. Scavenius er nemlig pinligt klar over sin egen betydningsfulde rolle som udenrigsminister og senere statsminister under besættelsestiden og om de mange svære beslutninger, han har måttet træffe, og de mange politiske kompromisser, han har måttet indgå.
Herefter springer romanen til 6. juli 1940, hvor den daværende statsminister Thorvald Stauning (1873-1942) for fjerde gang forsøger at overtale 63-årige Scavenius til at påtage sig embedet som udenrigsminister. Læseren følger Scavenius kronologisk via en indre 1.-personsfortæller indtil 3. november 1942, og bogen slutter poetisk med, at Scavenius tænker over krigens mange ofre og til slut iagttager sig selv i et vindue.
52613612
Birgithe Kosovics grundige værk om den mand, som mange betragter som en landsforræder, bygger på et utal af historiske kilder såsom ”Den Parlamentariske Kommissions Beretning til Folketinget” (1945-48), Erik Scavenius’ ”Forhandlingspolitiken under besættelsen” (1948), Viggo Sjøqvists biografi ”Erik Scavenius” (1973) samt dagbøger af Christian X, Peter Munch og Gunnar Larsen. Gennem de bøger er møder og samtaler skabt stort set i overensstemmelse med det virkelige forløb. Andre elementer – som samtalerne mellem Scavenius, Goebbels og Hitler d. 25. november 1941 – har forfatteren skrevet på baggrund af samtaler, som de havde med hinanden og andre under besøget.
Udover Erik Scavenius’ politiske liv berører romanbiografien også hans personlige liv, heriblandt hans stormende forelskelse i den gifte Emma, som senere gifter sig med Scavenius. Både det seksuelle samvær med Emma og med elskerinder beskrives meget detaljeret, og det er senere blevet kritiseret (se bind 2).
Bogens titel ’den inderste fare’ refererer til den risiko for opstand, som en neutral regering og et samarbejde med besættelsesmagten ville give. Derimod er begrebet ’det indre forsvar’ defineret som den beskyttelse, neutralitetskulturen giver befolkningens følelse af danskhed. Med andre ord er tanken, at nationen overlever i folket, indtil den ydre selvstændighed igen er oprettet.