Birgithe Kosovics anden roman “Om natten i Jerusalem” fra 1999 har den unge munk Theodor i hovedrollen. Han er opvokset på et børnehjem i København i begyndelsen af det tyvende århundrede og lever indtil sit femtende år i illusionen om en rig og adelig baggrund, som vil afsløre sig, når hans far endelig rider ind gennem porten og tager ham med til sine godser. Så har han et klarsyn af den slags som nemt ender i en religiøs forståelsesramme og forlader barnehjemmet, begiver sig mod Italien, hvor han bliver optaget i en munkeorden.
Kødet slider i ham, og da han en dag møder den smukke, unge syerske og græsenke Mathilde, bliver det ham magtpåliggende at udleve drømmen om en pilgrimsrejse til Jerusalem. Her er det “som sover stenene. (…) Så mange historier, de ville kunne fortælle – og dog ville de kun kende til to: én om længsel, som giver løfter om så meget mere, end øjet ser – om andre verdener og andre liv; og en anden om, at der intet andet er at finde.” (side 7).
22642952
Det er det svar, byen har at tilbyde ham på de spørgsmål og den tvivl, som mødet med Mathilde har rejst. Det leveres af en gammel tiggerske, som han giver logi på det herberg, hvor han har indkvarteret sig. Hun fortæller ham om den smukke prinsesse Mihrimah med den deforme næse, der som sekstenårig blev indlemmet i pashaen af Palæstinas harem, og om de vanskeligheder, hun her mødte i forholdet til pashaen, som hun ikke kunne skænke en søn, og i forholdet til hans tre første koner.
Fortællingen arbejder sig hen mod Theodors forløsning med den samme magiske realisme, som Kosovic introducerede i debuten. Tiggersken viser sig at have en anden baggrund end Theodor kunne have forestillet sig, hvis hun da ikke bare er et drømmesyn. Han er ikke sikker. Den forløsning, hendes fortælling tilbyder, oversætter sig rimeligt nok til en følelse: “Hvad enten der måtte være mere, end øjet ser, eller ej, følte også han sig som disse stens lige – så fuldkommen overgivet til sig selv, til denne ene verden og dette liv.” (side 114). Det kan læseren jo så reflektere over i almindelighed og måske i særdeleshed som en udsigelse, der angår hans eget forhold til værket.
“Om natten i Jerusalem” er foreløbig oversat til syv sprog.