”I 150 år helt frem til år 1800 var Danmark verdens 7. største slavehandlernation, og danske slaveskibe har fragtet i nærheden af 100.000 afrikanere over Atlanterhavet til et liv i slaveri på plantagerne i Den Nye Verden,” fortæller Kim Langer (på www.lærerværelset.dk). Han har dykket ned i historien om slavehandelen og gjort den til rammefortælling for sine to seneste romaner, og det skinner tydeligt igennem i værket, at der ligger et enormt research- og indlevelsesarbejde bag.
Forlaget kalder historierne for ’historiske eventyrromaner’, og det indfanger genren rimelig godt. For hovedpersonerne og deres lille historie i den store historie er naturligvis fiktive, men som Langer siger: ”Slavepigen Ama, som er hovedpersonen i ”Den afrikanske forbandelse”, har på den ene side ikke eksisteret i virkeligheden, fordi hun er en opdigtet romanfigur. Men på den anden side, så var Danmark dengang i 150 år verdens 7. største slavehandlernation – så man kan også sige, at der har eksisteret tusindvis af Ama’er.” (Interview med Kim Langer på www.bogtube.dk).
Langers skrivestil og projekt er tæt knyttet sammen. Han gør fiktive hovedpersoner og deres individuelle livsforløb til øjenvidner til verdenshistorien og derigennem historien sanselig, anskuelig og dramatisk. Man tvinges som læser til at betragte og dvæle ved slaveriet og dets natur på en anden måde end i en historiebogs årstal, dødstal og abstrakte forklaringer om søruter.
Selv om Langer beskæftiger sig med hårrejsende stof, forfalder han ikke til medlidenhed og patos i sine skildringer; han koncentrerer sig om at fortælle en god historie og lader sin læser om selv at føle, hvad der skal føles.
Langer skriver komplekse, men velfortalte og letlæselige historier. Selv om vi altid følger mindst to hovedpersoner, arbejder han meget med spring i synsvinkler og lader dermed læseren beskue sin historie og Historien fra mange sider uden at det går ud over læsbarheden.
I debutromanen ”Kongen af Kandy” er fortællingen dog så sammensat og facetteret, at man skal holde tungen lige i munden, mens man gelejdes rundt blandt kinesisk æske-fortællegreb, synsvinkelskift mellem mindst ti forskellige personer, fokus på politik, militære rangordner og strategier, skibsjargon, buddhistisk historie, årstal, sammensværgelser og et mylder af personer. Ankeret i fortællingen er naturligvis de to drenge, som man kan klynge sig fast til.
Et af Langers budskaber er: ”Det er altså ikke noget nyt, at der ligger en verden udenfor Danmarks grænser, og at danskerne ikke nødvendigvis er bedre, end alle andre.” (på www.bogtube.dk). Den pointe hamrer han i bund med sine skildringer af nogle af slaveriets mest uhyggelige mekanismer og den systematiske umenneskeliggørelse, som de afrikanske slaver blev udsat for fra dansk side.