Det var i de år hun begyndte at sende manuskripter ind til diverse forlag, humoristiske noveller og børnefortællinger. Alt kom retur. Gyldendals børnebogsafdeling var endog så venlig at sende en sur konsulentudtalelse med.
Konklusionen var, at det var en plage med de kvinder, der troede, at de kunne skrive, fordi de tilfældigvis havde lagt sig børn til.
Den rasende og skuffede forfatter gjorde hver gang kort proces: de returnerede manuskripter blev smidt i fyret. Selvsamme forlag skulle få år efter tigge og bede Lise Nørgaard om lov til at udgive hendes bøger.
Vendepunktet var ansættelsen ved Politiken i 1949. 32 år gammel lagde Lise Nørgaard Roskilde og ægteskab bag sig og kastede sig ud i det, der skulle udvikle sig til en fornem karriere i dansk presse. Gennem sine artikler på Politiken skabte hun sig det navn, der gjorde at også forlag, tv og radio stod i kø for at nyde godt af hendes vittige iagttagelser udformet med en aldrig svigtende sproglig præcision.
Lise Nørgaard har ikke alene blik. Hun har også øre. Få kan som hun fange en bemærkning, og få den til at være dækkende for en hel situation. Som da hun i De sendte en dame beskriver hvordan kollegaen Ester Gøthe, der ikke kan koge et æg, er kommet i et dilemma. Hun har inviteret nogle veninder fra Zonta-klubben på eftermiddagste og vil have gode råd til en let servering.
En kollega mener at have svaret: Ovre hos van Hauen i Vimmelskaftet kan man købe de lækreste teboller. Det gode råd optages som en direkte fornærmelse. Kraftidiot, råber Vor Mor, - ved De ikke, at teboller, de skal sgu både flækkes og smøres?
Lise Nørgaard har arbejdet på flg. dag- og ugeblade:
Roskilde Dagblad 1935-
Politiken 1949-
Hjemmet 1968- chefredaktør 1975-
Berlingske Tidende 1980-88.
En af Lise Nørgaards første journalistiske succeser var en velgennemført kampagne mod Statens Husholdningsråds to minutter i radioen om morgenen. For Lise Nørgaard var Husholdningsrådets adgang til mikrofonerne led i den større verdensomspændende sammensværgelse for at få kvinderne ned i hullet, som hun har brugt sit liv på at bekæmpe. Hun startede en kampagne i bladet - den første af mange hun satte i gang - og fik afskaffet de to minutter.
Siden vendte hun kanonerne mod sambeskatningen, lukkeloven og bilerne på Strøget for bare at nævne nogle stykker.