Forfatterskabet er præget af en stor bredde: romaner, noveller, digte, dyrefabler, rejseskildringer og radiospil er bare nogle af de genrer, som Vagn Lundbye arbejder med. Derimod kredser de mange forskellige udgivelser om de samme emner: naturen, dyrene og det oprindelige menneskes kultur og forankrethed i naturen.
Vagn Lundbye erklærede tidligt i forfatterskabet et åndeligt slægtskab med Albert Dam, som han siden har holdt fast ved. Mange af bøgerne henviser direkte såvel som indirekte til Albert Dams verdenssyn om de 5 cirkler. Kort fortalt er verden delt op i de 5 cirkler, som vi bevæger os inden for. Den første er jeg’ets, den anden familiens, den tredje folkets, den fjerde naturens og den femte er kosmos og drømme og alt det, vi ikke forstår.
At Vagn Lundbye uanfægtet af tidens modeluner og tendenser ikke har veget fra disse principper, betyder at han har været selvskreven skydeskive for kritikere og anmeldere, der til tider har fået nok af oprindelige stammefolk, uberørt natur og fodrejser. Men det har også medvirket til, at der over tid har samlet sig respekt og beundring for hans klippefaste tro på det, han lever og skriver for.
Bl.a. har Vagn Lundbye høstet roser for sin helhjertede indlevelse i næsehornet (bla. som i Næsehornsdigte 1990), opdagelsesrejsende (som i Omkom’79 Fjorden fra 1984) og i myter og fortællinger (som i Syv Vidnesbyrd om vor Herre Jesu Kristi Latter – nye alvidende fortællinger, 1999).
I 2002 modtog Vagn Lundbye Det Danske Akademis Store Pris for erindringsværket Trefoldighedsbarn . Romanen sætter en streg under forfatterskabets største kvaliteter: en sproglig stilsikkerhed og en kompromisløs fortæller, som tager læseren med hele vejen. Også når det bliver rigtig ubehageligt.