I oktober 2002 udkom Eddie Thomas Petersens debutroman “Kys” . Selvom debuten, der blev tildelt BogForums Debutantpris, sniger sig op mod de 500 sider, er der dog ikke tale om en tung “litterær” sag. “Kys” er en kollektivt anlagt samtidsroman, der med effektivitet og et filmisk flow – for man mærker tydeligt, at forfatteren har en baggrund som manuskriptforfatter og filminstruktør – beretter om en række personer, der alle er i 30’erne og hvis skæbner flettes sammen, som fortællingen skrider frem. Da Eddie Thomas Petersen gik i gang med romanen var det da også med intentionen om at skabe manuskriptet til endnu en film: “Jeg satte mig ned for at skrive et kort treatment til en kærlighedsfilm, og før jeg vidste af det, havde jeg skrevet 80 sider. Noget der lignede begyndelsen til en roman.” (Dorte Myhre: “Romanen skrev sig selv”. Interview i Berlingske Tidende, 2002-11-16).
Romanen har den unge turnuslæge Frank i centrum. Han bor sammen med kæresten Lisa, der udlever en karrieretilværelse som hårdtarbejdende og velhavende økonom i en bank. Men bag forholdets ellers nydelige facade med stor Østerbro-lejlighed, designermøbler og smagfulde middage gemmer der sig alvorlige, uforløste spændinger, der uundgåeligt sætter gang i en krise, der dog også viser sig at være motoren i en svær men nødvendig bevægelse mod det at komme overens med sig selv og finde ind til kærligheden. For Lisa har det svært med Franks selvopofrende væsen og hans mangel på virkeløst og retning, fordi det både er det hun elsker, men samtidig er et tegn på en svaghed, som slet ikke harmonerer med kravene om succes og prestige, som hersker i hendes karriereverden. Franks altruisme og uvirksomhed er da også påfaldende og har rod i en tidligere periode med psykisk sygdom, en periode som han ikke har fortalt Lisa om og som derfor ligger som en tikkende bombe under forholdet.
24304132
Men den overdrevent selvopofrende hjælpsomhed, som i høj grad skal forstås i sammenhæng med den angst, som Frank har for at konfrontere sig med sin egen skrøbelighed og tidligere sygdom, er også det der kaster den unge læge ud i et utal af utrolige situationer og møder med mennesker. Således hjælper Frank den fordrukne bistandsklient og deltidsfar Billy, der aldrig har fået færdiggjort sit speciale, har mistet troen på sig selv og nasser sig til lidt hash og nærvær hos pusheren Adam og hans kæreste Ellinor. Med sin hjælpsomhed havner Frank også i en situation, hvor han må operere en flygtningedreng for blindtarmsbetændelse med en hobbykniv. Han møder Thea, en ung jysk kvinde, der blev forelsket og stak af fra sin hjemby og sin forlovede og kom til København med sin motorcykelkæreste. Da kæresten efter bare et par uger kører galt og dør, dukker den fortvivlede og gravide Thea op på den lægepraksis, hvor Frank er i turnus. Thea bliver, som romanen skrider frem, den kærlighed som får Frank gennem mørket og fra København til Jylland, hvor romanen slutter.
Eddie Thomas Petersens roman er en kollektiv samtidsroman, fordi den formår at indflette så mange skæbner fra meget forskellige sociale virkeligheder i sin fortælling. Vi møder bistandsklienten og pusheren på Nørrebro såvel som overklassens prestigeverden med såvel glimmer og smerte, men også geografisk bevæger fortællingen sig fra storbylivet i og omkring København til livet i en lille by ved Jyllands vestkyst. Det omfattende persongalleri portrætteres med indlevelse og humor, og romanen rummer både de farlige nedture og afmagten, men synes med sin slutning at understrege kærlighedens rolle – det er i den retning man skal forstå romanens titel – som den afgørende planke, der redder fortællingens personer på sikker grund.