De første tre romaner af Benn Q. Holm foregår i København og skildrer den søgende, rodløse 80’er-ungdom med alt hvad dertil hører af drukture, stoffer, intriger og parforhold. Dette bliver forfatterskabets røde tråd. Debutromanen ”Til verdens ende” fra 1994 er en kærlighedsroman, der handler om en rodløs, københavnsk arkitektstuderende, som forsøger at finde sig selv. ”Mørk” fra 1995 handler om den fordrukne og usikre journalist Adam Mørk, der kaster sig ud i at efterforske kriminelle forhold i byggebranchen, men uheldigvis kommer til at forelske sig i en byggematadors datter. “Flugtens tid” fra 1997 foregår i modsætning til de to foregående værker ikke kun i København. Hovedpersonen, den 30-årige Michael Carlsen, kommer nemlig vidt omkring i Europa i forsøget på at finde sig selv. I både “Mørk” og i “Flugtens tid” spiller fodboldklubben FCK en vigtig rolle. Således slås endnu et tema i forfatterskabet an, der får en endnu mere central plads i efterfølgeren ”Hafnia Punk”: F.C. København.
Benn Q. Holm bestræber sig i sit forfatterskab på at udvide den realistiske tradition: “Det jeg prøver på er, at bygge lidt oven på denne der realisme, du kan kalde det en hybrid eller lidt poesi. Den helt almindelige realisme kan være god, men det kommer an på så meget. Den kan blive for beskrivende, så kunne du ligeså godt læse avisen”, siger Benn Q. Holm (Martin Kreisberg: En forfatter du bør kende og en roman du skal eje!. Brølet nr. 21. 1998).
Dybdepsykologiske skildringer eller mere overordnede refleksioner over samfundets indretning er der dog ikke tale om. Benn Q. Holm skildrer derimod hverdagens små skæbnedramaer og intriger. “Jeg vil gerne vise tilværelsen, det moderne liv – på godt og ondt”, udtalte Benn Q. Holm, da filmatiseringen af ”Album” blev lanceret (Store forventninger til DRs tv-drama ‘Album’. MediaWatch, 2008-02-26). Og det gør sig i overordnede træk gældende for alle hans bøger. Først og fremmest skildrer han det moderne storbymenneskers liv, og nærmere bestemt københavnernes liv med dertil hørende parforhold, familieliv, venskaber, drugs og drukture med en fin sans for detaljen.
Et gennemgående tema er menneskets manglende evne til at kæmpe for det, der er godt og rigtigt, fordi der ikke længere findes noget, der ubetinget er godt og rigtigt. Romanpersonernes liv kunne have udviklet sig på så mange andre måder, end det har gjort, men ikke nødvendigvis til noget, der er bedre eller noget, der kunne have gjort dem mere lykkelige. De lider af generel utilfredshed og tvivl og plages ofte af dagligdagens småproblemer samtidig med, at de har travlt med at se sig selv i spejlet og overbevise sig selv om, hvor meget styr de har på tilværelsen. De er voldsomt selvcentrerede, og det er denne selvtillid uden selvværd, der bærer fortællingerne. Resultatet er, at hovedpersonerne aldrig er lykkelige, og det er deres egen indre usikkerhed bag den tjekkede facade, der er katalysatoren for de konflikter og skænderier, der er omdrejningspunktet i historierne.