I Vladimir Sorokin's ”Den` opritjnika” fra 2006 (”En opritjniks dag”, 2009) er handlingen henlagt til et fremtidigt Moskva år 2027. Der er blevet opført en stor en mur omkring Rusland til beskyttelse mod det ugudelige Vesten. Kina er i denne fremtidsversion verdens nye magtcentrum, Europa er hensygnende og Rusland er faldet tilbage i et feudalt diktatur, som bygger på russisk nationalistisk ortodoksi. En enevældig hersker styrer sine undersåtter med hård hånd ved hjælp af et korps af opritjnikker. Opritjnikkerne var oprindeligt den middelalderlige zar Ivan den Grusommes (1530-1584) sikkerhedspoliti. De var privilegerede håndlangere med uindskrænkede magtbeføjelser, der terroriserede befolkningen i Det Hellige Ruslands navn på jagt efter virkelige og indbildte fjender. Dette sikkerhedspoliti lader Sorokin elegant genopstå i ”En opritjniks dag”.
Vi får indblik i en dag i opritjnikken Andrej Komjagas liv. Vi følger hans nidkære arbejde for opritjnikkernes leder Lillefar og Herskeren.
Fra han vågner om morgenen til lyden af sin mobil hvis ringetone har lyden af afstraffelse med piskeslag, stønnen og rallen, til dagens første opgave, der består af et hævntogt mod en oprørsk adelsmand og hans familie. Derefter går det videre med mord, voldtægt, afstraffelse, afpresning og plyndringstogter mod Det hellige Ruslands fjender. Indimellem bliver der dog også tid til bøn i Himmelfartskatedralen, indtagelse af euforiserende stoffer i form af små guldfisk, der strømmer direkte ind i blodårerne, samt ceremonielle sexorgier med de andre opritjnikker.
Centralt står opritjnikkernes broderskab. De er en sammentømret nepotistisk klasse, der kan kendes på deres store røde ”Mercere” med afhuggede hundehoveder spændt fast til kofangeren. De forenes af de fælles kampråb ”Ord og gerning”, ”Gud være lovet” og ”Hep Hep Hep”, som lyder både før og efter deres ugerninger.
Komjaga og hans opritjnikbrødre udfører alle former for vold med vellyst og sindsro, i fuld overbevisning om deres handlingers retfærdighed og højere formål.
”En opritjniks dag” afdækker volden og undertrykkelsens anatomi. Volden i romanen virker ekstra chokerende på grund af synsvinklen. Historien er fortalt nøgternt ud fra en bøddels kølige synsvinkel, og derfor giver den et sjældent indblik i magtmisbrugets rå afstumpethed. ”En opritjniks dag” kan karakteriseres som en middelalderlig dystopisk science fiction roman, der foregår i et højteknologisk fremtidigt samfund gennemsyret af middelalderlige patriarkalske værdier og et pseudomiddelalderligt sprog. Imidlertid kan den også læses som en satire over samtidens Rusland, der er præget af magtfuldkommenhed, korruption og genkomst af gamle totalitære tankemønstre.
Sorokin har da også selv udtalt i et interview, at hans roman kan læses som en advarsel om, hvad der kan ske, hvis Rusland fortsætter sin nuværende kurs: ”Ruslands fremtid, hvis vi vælger den isolerede vej, bliver Ruslands grusomme fortid. Og en sådan stat, et sådant styre kan kun eksistere med den vold og den afstumpethed, der fremkommer i romanen. Kun via vold og ved at skræmme folk, som under Ivan den Grusomme og under sovjetstyret, kan et sådant diktatur eksistere."
(Per Dalgaard: ”Ivan den Grusomme i ny forklædning”. Information, 2006-09-12).