Tardis produktion består af en stribe albums med lange historier, samt en mængde korte fortællinger, hvoraf en del er samlet i antologien Tardi (1979). De lange historier falder umiddelbart i to store grupper.
Formelt kan man skelne mellem de værker, som Tardi selv har lavet manuskript til, og de værker, hvor han har lavet tegningerne til andres manuskript.
Den formelle todeling modsvares af en tematisk todeling. Den første gruppe værker har nemlig dét til fælles, at de næsten alle foregår under eller lige omkring 1. verdenskrig, som også spiller en væsentlig rolle i historierne. Desuden refereres der kraftigt fra ét værk til et andet i denne gruppe. Historierne udgør tilsammen én stor cyklus, som naturligt nok besidder et stærkere fællespræg end værkerne med forskellige manuskriptforfattere. Denne gruppe værker har ikke nogen tematisk gennemgående rød tråd, men man bemærker dog, at flertallet af historierne i værkerne er kriminalfortællinger - en genre, Tardi tydeligvis har en stor forkærlighed for.