Fra russisk til dansk

Der er forskellige vestlige stavemåder af Anton Pavlovitj Tjekhovs navn, som ser således ud på russisk:

Антон Павлович Чехов

Den officielle danske stavemåde er Tjekhov, men man ser undertiden også stavemåderne Tjechov eller Tjekov. På andre sprog findes flere varianter fx Chekhov, Cekhov (eng.), Tchekov (fransk), Tschekov (tysk). Vær opmærksom på - når du søger information om Tjekhov, eller søger at finde hans bøger på hylden - at der kan være forskellig stavepraksis fra bibliotek til bibliotek – og selv de store søgemaskiner på Internet finder ikke altid alle varianter af navnet.