Det optræder skiftinger, engle, levende dukker, gengangere og mange andre væsener kendt fra folketroen eller eventyrene i Charlotte Weitzes forfatterskab. Man genfinder ligeledes motiver kendt fra eventyrgenren, referencer til mytologiske fortællinger såvel som personificeret natur og eventyrets udgangspunkt i en krisesituation eller overgangsposition, som forløses og forandrer fortællingens hovedperson. Det særlige i Weitzes forfatterskab er imidlertid, at alle eventyrets kendetegn sættes ind i en realistisk og moderne kontekst. Figurerne i fortællingerne er som oftest mennesker i en genkendelig nutidsvirkelighed.
Eventyrgenren er bl.a. kendetegnet ved, at menneskelige følelser iscenesættes som ydre drama, og det er et af de fortællemæssige greb, som Charlotte Weitze benytter sig af. I Weitzes univers bliver det bl.a. beretninger om moderne menneskers forsøg på at komme overens med deres indre dæmoner.
Hos Weitze bliver inspirationen fra eventyrgenren en måde at skildre menneskelige følelser og eviggyldige temaer. Nogle af de væsentlige tematikker i forfatterskabet er da også skæbne, fremmedgjorthed, sorg, forholdet mellem forældre og børn, kærligheden, seksualiteten og døden. Outsidermotivet kendt fra eventyrets verden er ligeledes en gennemgående figur i forfatterskabets fortællinger om mennesker, der ikke rigtig føler sig tilpas i den verden, de lever i, og mennesker, der opsluges eller på anden måde forsvinder ind i en anden verden, hvor de forandres.
Charlotte Weitze inddrager ligeledes mytologiske skikkelser i sine historier – som spøgelsesskipperen, som blev dømt til at sejle på havet til evig tid, og det stærkt behårede menneskelignende væsen yetien, også kendt som den afskyelige snemand. I romanen ”Den afskyelige” tematiseres de menneskeskabte klimaforandringer f.eks. ud fra en tanke om, hvordan en efterkommer af den afskyelige snemand mon ville gå rundt og have det, i en verden der blev varmere og varmere.