Daniel Denciks roman ”Første person flertal” fra 2022 er en selvstændig fortsættelse til ”Anden person ental”. Ti år er gået, og Alexander har stadig ingen kontakt til sine tvillinger efter de beskyldninger om vold og overgreb mod børnene, som var omdrejningspunktet for Denciks romandebut. Romanens titel er den grammatiske betegnelse for ’vi’, for som Alexander formulerer det på s. 24: ”Der findes et vi, der ikke findes”. Tvillingerne har valgt ham fra. Han sender dem breve til deres fødselsdag. Nogle af dem kommer uåbnede tilbage, andre gør ikke.
I de år, der er gået, har Alexander bearbejdet sit tab. Han har haft et stort forbrug af alkohol og stoffer. Begge dele har han lagt på hylden nu, men sorgen bearbejder han stadig. I romanen er læseren med ham på en cykeltur fra København til Gurre en tindrende klar augustaften. Han skal køre en ladcykel hjem til der, hvor han bor nu med kæresten Rebekka og deres to små piger. Målet er at komme hjem og sige godnat til datteren Viktoria.
134109041
Mens Alexander cykler gennem forstæder og nordsjællandsk natur, flyder minder fra nær og fjernere fortid sammen: de turbulente år efter retssagen, mødet med Rebekka, scener fra dagligdagen i deres fælles hjem, og også fra sene nattetimer, for fortiden holder stadig Alexander vågen om natten. Der er langt til Gurre på en ladcykel, selv på en sommeraften. Da han når hjem, er datteren for længst faldet i søvn, men hun og resten af familien er der, og det er det, der betyder noget. Læseren slipper Alexander ved datterens seng med indsigten: ”Der findes et vi.”
Cykelturen danner ramme om fortællingen. I den findes et forløb, der skrider fremad, efterhånden som Alexander bevæger sig nordpå. Refleksionerne, han gør sig undervejs, bevæger sig i mange retninger – som tanker kan gøre, når kroppen er i gang på en cykel. Nogle er knyttet til steder, Alexander passerer undervejs. De fleste knytter sig til tvillingerne i Sverige, kæresten Rebekka og deres to piger. Mange knytter sig til cykling, Alexanders store passion, der også er Daniel Denciks store passion. Ligesom i ”Anden person ental” er sammenfaldene mellem forfatterens og hovedpersonens historie omfattende. Alexanders historie er også Denciks.