Tove Ditlevsens sidste roman blev den knugende ægteskabsskildring ”Vilhelms værelse” fra 1975, hvori hovedpersonen er børnebogsforfatter Lise Mundus, som man vil kende fra ”Ansigterne”. Lise er gift med redaktøren Vilhelm, der i begyndelsen af deres ægteskab hjalp Lise ud af hendes stofmisbrug. Da hun blev rask, mistede han interessen og kastede sig i stedet over horder af unge piger til lystig adspredelse. Sammen har de sønnen Tom og husholdersken fru Andersen. Da Vilhelm har forladt familien med elskerinden Mille, sætter Lise en ægteskabsannonce i avisen: ”Efter at være sluppet ud af et langt ulykkeligt ægteskab – 51 år, men ung af sind – pragtfuld søn på 15 år – kendt navn i dansk litteratur (…)” (s. 19). Overboens unge logerende Kurt reagerer på annoncen og flytter ind på Vilhelms værelse, hvor han langsomt forsøger at iklæde sig Vilhelms manerer, bevægelser og tøj.
51660951
Romanen er fortalt af en jeg-fortæller, der både er Lise Mundus og ikke er det. Hun har kun overlevet Lise for at kunne fortælle om hende, som der står. Iblandet den fremadskridende handling er der tilbageblik til afgørende øjeblikke i ægteskabet, og første kapitel i Lises artikelserie om hendes forliste ægteskab er optrykt.
Kærligheden mellem Lise og Vilhelm er kompleks og kantet; de både hader og elsker hinanden og kan ikke undvære hinanden. Den måde, de forsætligt sårer hinanden på, er grumt og grundigt beskrevet, men viser kærlighedens uendelige kompleksitet. Lises relationer er tyngede af bagtanker og usikkerhed, da hun hele tiden tvivler på sig selv og sit eget værd, som menneske og forfatter. Selv mener hun, at hvis man aldrig blevet elsket som barn, kan man aldrig føle sig værd at elske (s. 151). Lise omtaler et sted sig selv som forsker og har netop et veludviklet blik for menneskers holdning, farve, lugt, tøj osv. Hendes intrigante overbo Fru Thomsen beskrives f.eks. lidet flatterende: ”…et bundt rystende knogler dækket af skimlet hud, den rene og uforfalskede hæslighed” (s. 174). Med alle sine uforløste længsler føler Lise sig fanget i livet og er først fri, da hun til slut byder døden velkommen.