Aktuelt værk: Åben himmel

Citat
””Begine.” Nogle siger det blot om religiøse kvinder som ikke er i kloster, andre med tanke på vores gråbrune klæder der ikke er bleget eller indfarvet med noget. (…) Det var meningen at vi skulle leve som apostlene, uden ejendele og uden hierarki, i et fælles afkald på magt. Den magt der kommer af at eje, og den det er at kunne sige jeg.”
”Åben himmel”, s. 35.

I 2024 udgav Jonas Eika den mammutstore ”Åben himmel”, der er over 700 sider lang, og som tog forfatteren næsten seks år at skrive. Romanen er en fortælling om fromme kvinder i beginer-bevægelsen, og den foregår fra påske til påske år 1233-1234. Beginerne var en betegnelse for kristne mystikere, der søgte at leve som Jesus’ apostle – spartansk og uden hierarki og med jævnlige fasteperioder.

Beginerne i ”Åben himmel” er en gruppe kvinder, der bor sammen i et hus i nærheden af belgiske Liege. En af kvinderne, Jacomyne, er datter af en rig købmand og egentlig på vej i kloster, en anden, Ida, blev fundet i en å, mens hun syg af længsel efter sin søster var i gang med at indtage de rå ål, hun havde fanget i åen, og en tredje er husets uformelle leder, Clarissa. Clarissa og Ida er de primære bærere af synsvinklen, og romanen er skrevet i tredjeperson og indlagte kursivafsnit, hvor Ida (i jegform) skriver om beginerne. Da Clarissa får en række syner under en af sine mange fasteperioder, bliver hun overbevist om, at Jesus’ kærlighed kun tilhører hende, og mens hun gradvist falder hen i en form for mild sindssyge, brydes beginer-søstrenes hus op. Samtidig fortsætter den katolske kirkes voldsomme korstoge mod katharerne og deres ”hedenske kætteri”, og det presser beginernes fundament.

139005546

Sproget i ”Åben himmel” er præget af samme groteske detaljegrad som ”Efter Solen”, og især scenerne, hvor Clarissa er syg af begær efter at indtage Jesus’ kød i form af nadverritualets oblat, og scenen, hvor Ida fortærer de rå ål, er skrevet i et særdeles malende billedsprog. Beginernes form for tro fremstilles som vitalistisk (livgivende) kristen mysticisme. Figuren Ida har en panteistisk tilgang til kristendommen og ser dermed sig selv gennemstrømmet af naturen, mens Clarissas tro udvikler sig som erotisk og lidenskabelig spiritualitet, og selvom romanen til dels er historisk fiktion og bygger på virkelighedens beginere, så er den samtidig en syret abstraktion, der blander fantasi og virkelighed.

I den essayistiske tekstsamling ”Efter fasten”, der blev skrevet til ”Antologi over ny dansk litteratur – det hellige” (2018) og senere udgivet på en norsk klimaaktionsside for forfattere, skriver Jonas Eika om selv at faste, at forestille sig apostlenes liv og om kristne mystikere i 1200-tallet, og tekstsamlingen kan med fordel læses sammen med ”Åben himmel”.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Åben himmel"