I 2020 udgav Kerstin Ekman ”Tullias värld” (”Tullias verden”, 2021), der er en reflekterende og personlig fortælling om fortidens Rom, maskulin dominans og sårbar natur bygget op om en kvinde, vi ved meget lidt om: Tullia, datter af den romerske forfatter og politiker Cicero.
Kerstin Ekman fortæller om sin gymnasietids latintimer, hvor kvinderne, kunsten og de voldsomme konsekvenser af de puniske krige var udeladt af litteraturen. Det var krig og maskuline dyder, de læste om hos Livius, forfatter på kejser Augustus’ tid. Den unge Kerstin ville hellere læse om kvinder end kongerækker, men fandt, at halvdelen af jordens befolkning var udeladt af litteraturen – og at hvis man vil læse om kvinder, må man læse om de store mænd. Hun skriver om Tullia og de tavse kvinder: ”Mere end som en skygge kan en romersk kvinde der levede for mere end to tusind år siden, ikke fremkaldes.” (s. 14). Men også skygger har navne, og arbejdet med denne bog har været et mosaikarbejde for at sætte fragmenter af kvindeliv sammen til en fortælling, for ”En gammel romanforfatter har let ved at høre stemmer”, som hun skriver (s. 19).
61717544
Ekman skriver vidende og indigneret om de romerske guder, om Roms storhed og fald og den herskende kultur. Intrikate magtforhold og kamp om interesserer vejede højere end menneskeliv og kvinders indflydelse på eget liv. Tullia, og med hende andre kvinder fra overklassen, måtte gerne danse, synge og uddanne sig, men ikke for meget, for så var det uværdigt, og kvinderne blev holdt fast i det genkommende: menstruationen, ritualerne, husholdningen.
Når kvinderne fra fortiden hvisker, er det af privat karakter: om fødsler, menstruation og andre aspekter af det privatliv, der er gået tabt i historien, men som er det samme i dag. På den måde spinder Ekman en tråd gennem historien, som hun også spejler datidens erkendelse af, at naturen er underlagt menneskets rovdrift og væksttrang. Hos digterne Horats, Properts og Vergil finder hun en besyngelse af den urørte og levende natur, og det er der, håbet ligger.
Under den kølige fremskrivning af fortiden ligger et stort raseri mod den vestlige verdens vækstparadigme, mod patriarkalske magtstrukturer og en konsekvent undertrykkelse af kvinder, og som sådan forbinder ”Tullias verden” sig smidigt med resten af Kerstin Ekmans forfatterskab.