Ulvespring

Citat
”Senest sidste efterår og langt ned gennem de tider jeg har levet, fandtes isbillederne af fuglevinger, kviste, mos og stjerner. Men nu vidste jeg at fænomenet hedder fraktaler. Deres mønstre både gentages og varieres uendeligt. Som skyerne på himlen. Man kan aldrig mere få en sky magen til at se. Det er en stor trøst i en verden som hele tiden bliver erobret af menneskeskabte stereotyper.”

”Ulvespring”, s. 40.

”Löpa varg” er titel på Kerstin Ekmans roman fra 2021 (”Ulvespring”, 2022). ”At løbe ulv” er når mænd bliver forvandlet til ulve: Deres ene hånd bliver til en ulvepote, men ”ellers var de som de plejede at være”, som der står i Ekmans velkendte blanding af realisme og eventyr.

Den pensionerede forstkandidat og jagtleder Ulf Norrstig står op nytårsmorgen og tager i skoven med jagtriffel og den aldrende hund Zenta. Han skulle egentlig hjælpe sin hustru Inga med forberedelserne til sin 70-års fødselsdag, men noget trak ham i skoven. I den morgenkolde sne er der friske spor efter en hanulv, og fra sin campingvogn ser han ulven gennem kikkert, så hvert et stridt ulvehår får fylde. Oplevelsen ændrer noget i Ulf, og erfaringen af, at menneske og dyr er af samme slags, får ham til at se sit liv i et nyt lys. Han får ”nye øjne” og reflekterer skamfuldt over det arbejdsliv, han stolt har udført, men nu forstår det ødelæggende omfang af: med produktion og økonomisk gevinst for øje har han smadret skovens naturlige vækst.

62967366

Ulf er en reflekteret jeg-fortæller, der holder nøje regnskab med, hvad han fortæller Inga om sine nye opdagelser. De har et langt og tætvævet ægteskab bag sig med en rørende samhørighed, uenigheder til trods, og i det hele taget er bevægelsen mod livets slutning nærværende.

Romanen foregår i et landsbymiljø i midtsvenske skove, og stemningen er skiftevis harmonisk og sitrende. I kendt kriminalistisk stil beskriver Ekman det jagtmiljø, Ulf er del af, men må vende sig væk fra, og hvor mænd positionerer sig hierarkisk uden tanke på, hvad – eller hvem – de skyder. Intrigen kulminerer, da Ulfs campingvogn brændes ned, og politiet finder knogler i de forkullede rester.

Både gennem Ulfs viden om skoven og hans sanselige tilgang til den spørger Ekman til menneskets forhold til naturen: Hvordan har vi tilladt os selv som art at betvinge os naturen? Ulf ser, at naturen er klogest, og som klimaroman antyder ”Ulvespring”, at vi skal ændre vores syn på og forhold til naturen, hvis den skal bestå. Med afsæt i mytologier, sprog og fortællinger skriver Kerstin Ekman klogt og humoristisk om aldring, erindring og biodiversitetskrise i denne kærlige roman om lange ægteskaber og naturnærhed.