Med ”Crip” fra 2025 sætter Caspar Eric et punktum. Allerede inden digtsamlingen udkom, varslede han, at den ville blive hans sidste, og det gentager han i bogen: ”nu er det jeres tur”, står der både i samlingens sidste digt (s. 156) og på bagsiden.
”Crip” fortsætter, hvor ”Nye balancer” slap to år tidligere. Tematisk, men også helt konkret, da digte samler op på, hvad der er sket i jegets liv og i den politiske debat de to foregående år.
141223127
Det er digte om lovforslag, målrettet de raske, som behandles i Folketingssalen, mens de handicappedes vilkår forringes. Om at starte i fitnesscenter og frygte, at ens handicappede krop får en permanent og uoprettelig skade, om at arrangere en demonstration for at råbe politikerne op, og om at besøge T4 – sørgepladsen i Berlin for de mennesker med handicap, nazisterne dræbte – og føle sig forbundet og få en tåre i øjenkrogen: ”en lille tåre/ min og ikke min”, som der står på s. 123.
Digtene trækker på jegets personlige erfaringer og erfaringer fra venner og bekendte, hvis historier fra en hverdag med handicap også får plads i digtene. Et afsnit i digtsamlingen har overskriften Mødrenes afsnit. Her fortæller seks kvinder om det værste og det bedste ved at være mor til et barn med handicap.
Digtene i ”Crip” er opråb, og opråbene er underbygget med statistik og mediesager, der dokumenterer fejl og mangler på handicapområdet. Eksempelvis nævnes de såkaldte ’badekarssager’ – sager om fejl begået på bosteder, i forbindelse med at en borger med handicap har skullet i bad.
”Crip” består af 13 tematisk afgrænsede afsnit med overskrifter. Slangordet ’crip’ er forklaret på bogens forsideflap som: ”en person eller et fænomen, der kan siges af have et handicap, uden at handicappet i sig selv anses som en begrænsning.” Digtsamlingens titel spiller derudover på R.I.P. – forkortelsen for rest in peace. Caspar Eric underskriver selv det sidste digt med ordspillet: ”caspar rest in peace/ caspar rest in pieces” (s. 156). Disse to sidste linjer er trykt med Erics egen håndskrift. Det samme er teksten på bogens for- og bagside.
Digtene i ”Crip” er mundrette fortællinger sat op med hyppige linjebrud. Selvom digtene tematisk er mørke, er ironien ofte til stede, skudt ind i en enkelt linje hist og her.