Aktuelt værk: Nye balancer

Citat
”Ude i entréen/ står mine New Balance og ser brugte ud./ Man kan se på hælen og fronten hvordan jeg går/ eller hvordan jeg falder, eller hvordan jeg flyver./ Verden smitter af og sætter sig i kroppen./ Det var en latterlig idé at købe hvide sneakers./ Så må man håbe at/ undergangsmoden holder længe./ Selvom min cerebrale parese ikke bliver værre/ får benene selvfølgelig sværere/ ved at følge med./ Min gangfunktion er et midlertidigt privilegium.”
”Nye balancer”, s. 11-12.

Med ”Nye balancer” fra 2023 fornemmer man, at Caspar Eric har skrevet en digtsamling, han længe har taget tilløb til. Den velkendte ironi har fået selskab af vrede, og vreden er begrundet, for erfaringerne i digtene er Erics egne. Værket har undertitlen ”handicapdigte”, og digtene handler om at leve med cerebral parese – et handicap som Eric tidligere har skrevet om i ”Nike”, og som med ”Nye balancer” har fået sit eget værk.

I ”Nye balancer” udviskes grænsen mellem forfatteren Casper Eric og digterjeget – måske – endnu mere end i de tidligere værker. ”Jeg er tre år/ og min mor synes/ at jeg går lidt mærkeligt.” Sådan begynder digtet ”Min mor på hospitalet” (s. 16), hvori Eric beskriver det hospitalsbesøg, hvor en gruppe læger umiddelbart inden en operation observerer, hvordan barnet (digter-jeget og Eric) går: ”Så siger læge #3: Nåh/ ham der han er jo/ bare spastiker/ se hvordan han/ holder armen/ ind til kroppen.” (s. 17).

135391751

Digtene i ”Nye balancer” tager udgangspunkt i episoder og samtaler fra Erics opvækst og voksne liv. De beskriver rutinemæssige opgaver, der udføres hver dag, og som ingen ser: ”Holde fast i håndvasken/ efter at jeg har børstet tænder/ løfte højre ben/ op på tå/ hundrede gange/ og bide i læben/ sige til mig selv/ at det nok skal gå.” (s. 58). De beskriver omverdenens øjne på den handicappede: ”Mændene i stadionområdet tjekker hinanden ud./ De kigger på mit ben/ leder efter en sportsskade.” (s. 34). De er fulde af lige dele vrede og ironi (f.eks. i ”Det vrede digt, haha”) og faktuelle referencer til artikler og FNs konvention om rettigheder for personer med handicap.

Samlet set udgør digtene en mosaik af nedslag i og tanker fra et liv med cerebral parese. Vreden over at handicapområdet nedprioriteres af politikerne, ydmygelsen i at blive smidt op i et pissoir af sine venner efter svømmetræning, frygten for, at en kæreste ikke vil blive ved med at være der, og tanken: om nogen overhovedet vil kunne elske en.

Teksterne falder i fire dele: ”Faldet”, ”Lige at gå”, ”De siddende” og ”Crawl”. Formen veksler mellem digte med mange linjebrud og mere tætskrevne sider, f.eks. ”Forsøg på et brev”, en reflekterende tekst i brevform rettet til: ”jer med de spændte muskler” (s. 19).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Nye balancer"