Det forsvundne barn

Citat
”Sædvanligvis var en halv sætning fra Lila nok til at min hjerne genkendte hendes aura, blev aktiv, frisatte min intellligens. Nu vidste jeg at jeg kunne gøre det godt, især når hun, selv med et par usammenhængende ord, forsikrede den mere usikre del af mig om at jeg var på rette vej.”
”Det forsvundne barn”, s. 421.

Storia della bambina perduta” fra 2014 (”Det forsvundne barn”, 2016) er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes romanserie om Lila og Elena og omhandler perioden fra 1970'erne til 2010. Romanen har undertitlen ”Voksenliv – Alderdom”.

I slutningen af 1970’erne flytter den nu anerkendte forfatter Elena med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med Nino, som hun er overbevist om, er hendes store kærlighed. Det viser sig dog hurtigt, at Lila har mere ret i sin holdning til den upålidelige Nino. De to veninder bliver igen tætte i den syditalienske by og får næsten samtidigt en datter hver, Imma og Tina. I 1980 rammer et jordskælv Napoli, og en skæbnesvanger søndag forsvinder Lilas datter, Tina, hvilket for altid forandrer Lilas verden: ”For Lila (derimod) faldt verden sammen, nærmest konkret, og gled ned i det tomrum hendes datter efterlod, som regn gennem en tagrende (...) Hun er standset ved Tina og føler sig bitter over alt hvad der stadig er levende, som vokser og trives.” (s. 469).

53790410

Undervejs får vi nye vinkler på de mere dunkle sider af de to kvinders fortid. Ferrante binder ligeledes de fire romaner sammen ved at lade elementer fra de tidligere bøger dukke op igen i den afsluttede roman. Det drejer sig blandt andet om de to dukker fra en central episode i bind et. De to dukker nævnes flere gange i kvartettens sidste bind og bliver til sidst afleveret i en pakke med anonym afsender til den aldrende Elena, mens Lila længe har været forsvundet. Historien afsluttes med ordene: ”Jeg tænkte: Nu hvor Lila har ladet sig se så åbenlyst, må jeg affinde mig med aldrig at se hende mere.” (s. 542).

Det centrale omdrejningspunkt for kvartetten er de to kvinders dramatiske, kærlighedsfulde men også ambivalente venskab gennem livet. Blandt nogle af romanseriens andre væsentlige tematikker finder man barnets klarsyn, kvindeliv, seksualitet, moderskab, tilblivelse af en forfatter og et klassedelt samfund – alt sammen fortalt i en ramme af italiensk efterkrigshistorie.

”Det forsvundne barn” blev nomineret til Man Booker-prisen.