Med det journalistisk undersøgende og dokumentariske værk ”Eating Animals” fra 2009 (”Om at spise dyr”, 2010) tog Jonathan Safran Foers forfatterskab en ny drejning. Her er det ikke længere fantastiske fabuleringer, men benhårde facts der er på dagsordenen. I værket undersøger Safran Foer, hvordan det egentlig står til i det industrielle dyrebrug i USA.
Over 400 sider bliver læserne præsenteret for, hvordan de fisk, høns, kalkuner, kvæg og svin, der havner på vores middagsborde, er blevet behandlet, inden de blev til føde. Da det er umuligt at få lov at besøge et industrielt landbrug, endsige overhovedet at få en repræsentant for landbruget i tale, må Foer bryde ind på en kalkunfarm for at se med egne øjne, hvordan dyrene har det. De små familielandbrug er mere åbne, og Foer besøger flere små familiebrug og også et mindre slagteri med langt bedre forhold for dyrene end normen. Foer rapporterer fra sine besøg og krydrer det hele med statistikker og forskning.
28084897
Centralt i bogen er, hvordan dyrene er blevet fremavlet udelukkende med fokus på hurtig vækst, de mildest talt kummerlige levevilkår og lige så forråede slagtemetoder, når dyrene efter et kort og lidelsesfuldt liv skal laves til føde. Desuden har Foer blik for, hvordan landbruget bidrager negativt til miljø og klima. Dels via gyllen, der i modsætning til de menneskelige efterladenskaber, der bliver renset på renseanlæg, overlades til naturen. Og dels via rå mængder af antibiotika, som dyrene får forebyggende igennem kosten, fordi dyrenes immunforsvar er ødelagt både igennem avlen og de unaturlige forhold, de lever under. Forskere mener, at der i USA bruges omkring 13 millioner kilo antibiotika i landbruget, mens der udleveres 1,3 millioner kilo til mennesker. Landbruget er således en væsentlig årsag til den voksende antibiotikaresistens.
Forfatteren bruger tunge skyts i sin argumentation, som når han skriver: ”Vi har indledt en krig (…) mod alle de dyr, vi mennesker spiser” (s. 45), eller når han kalder det kød, der havner i kølediskene, for ”torturramt kød” (s. 178). Foers pointe er, at vi umuligt kan fortsætte som kødspisere, hvis vi skal kunne se os selv som etiske væsner og kunne se os selv og dyrene i øjnene – i hvert fald ikke, hvis vi køber produkter fra det industrielle landbrug. Man må sige, at det går hårdt ud over (kød)appetitten at læse Foers oplysende bog.