”We Are the Weather” fra 2019 (”Vi er vejret”, 2020) er en art selvhjælpsguide og politisk manifest, der opfordrer til klimahandling. Jonathan Safran Foer vil have os op af stolene og klæde os på til at handle. Og det er ikke nok at protestere og tale om klimaet, nej vi skal gøre en indsats hver især, og på flere punkter bliver vi nødt til at ændre livsstil. Vigtigst af alt er at ændre kostvaner. Foer henviser til forskning, som påpeger, at det industrielle landbrug bærer et massivt ansvar, om ikke hovedansvaret, for udledningen af CO2, og han argumenterer overbevisende for, at det reelt kan betyde en markant forskel for klimaet, hvis vi dropper animalske produkter til dagens første to måltider. Det vil sige: ingen kød, mælk, æg eller ost til morgenmaden eller frokosten. Hvor svært kan det være? Svært nok, indrømmer forfatteren, der ikke selv har formået at droppe ost og mælk endnu, og som ovenikøbet har indladt sig med en lille burger i ny og næ (på trods af, at han er erklæret vegetar).
47793351
Med afsæt i sin egen inkonsistens reflekterer Foer over, hvorfor vi har så svært ved at handle, når nu vi stort set er enige om, at det står grelt til med planeten. Blandt andet fører forfatteren en fiktiv dialog med sin sjæl i kapitlet ”Disput med sjælen” – et filosofisk og underholdende fortællegreb, hvor han reflekterer over etik og moral og ikke mindst sin egen svaghed, når det kommer til at handle. Foer peger på, at truslerne fra klimaforandringer ofte føles abstrakte, komplekse og fjerne, og at de derfor har tendens til at skabe apati i stedet for handling. Han sammenligner det med en krig, som udkæmpes et sted langt væk, og han trækker tråde til Anden Verdenskrig, hvor hans jødiske mormor flygtede fra sin polske landsby. Mens hun hutlede sig gennem tilværelsen skjult i skovene, mistede resten af hendes familie livet, da nazisterne indtog byen. Mormoren handlede, men selvom mange vidste, at Holocaust fandt sted, var der ikke mange som hun – hverken blandt almindelige mennesker eller beslutningstagere i den frie verden.
Bogens sidste kapitel ”Mere liv” er skrevet som et brev til Foers sønner. Her argumenterer han for livet – vi må handle for at redde vores eget liv, vores medmenneskers, og for at skabe et ordentligt livsgrundlag for vores børn, børnebørn, og for alle plante- og dyrearter, for vi er (alle ansvarlige for) vejret.