Dem der købte billederne kan ikke have været helt raske oven i hovedet, siger hun
og Asle siger at hvis der er nogen som er syg i hovedet, som er syg i sindet, så er det hende, Moren”.
Fjerde bind af Jon Fosses septologi, Eg er ein annan fra 2020 (Jeg er en anden – Septologien IV, 2020) fortsætter, hvor tredje bind slap. Det er onsdag, Asle er kørt til Bjørgvin for at aflevere sine malerier, og han sidder i bilen og venter på Beyer, mens sneen dækker forruden med hvidt. Hans tanker kredser om hans døde søster og hendes hvide krop, hvilket afføder en refleksionsrække om død, ånd, krop og engle.
48731678
Han taler med Ales, og sammen reflekterer de over, hvordan levende og døde kan mødes, og hvordan vi mennesker forholder os til Gud i livet og i døden.
I tilbageblik erindrer Asle tiden som ung, da han afviste at ville konfirmeres og hans forældres enorme skuffelser derover. Deres manglende tiltro til den unge Asle går igen, da han som ganske ung lånte ungdomsskolens lokaler til at udstille sine malerier i. Hvor han tidligere havde malet figurativt – han malede alle byens huse efter fotografi til stor glæde for husenes beboere – er han nu begyndt at male abstrakt. Derfor forstår hans mor ikke, at han får solgt alle sine malerier, for hvem vil dog købe det klatværk. Det vil galleristen Beyer fra Bjørgvin, for han har spottet Asles talent og gave.
I fortællingens nutid bliver Asle ramt af manglende lyst til at male. Det er, som om han har malet det, han skulle, og han overvejer, hvad han i så fald skal tage sig til: læse flere bøger, få sig en hund og måske en båd.