I femte bind af Jon Fosses septologi, Eg er ein annan – Septologien V fra 2020 (Jeg er en anden – Septologien V, 2020) er det blevet torsdag, og Asle er hjemme i Dylgja, udmattet efter de mange ture til Bjørgvin. Naboen Åsleik kommer forbi med et fenalår, byder på middag samme aften og inviterer til juleaften, hvilket Asle for første gang tager imod.
I spredte erindringer hører vi om Asles første tid på Gymnasiet, hvor han lammet af angst slider sig igennem timerne.
38280414
Da han sammen med drukkammeraten Sigve en dag møder sin navnebror Asle, går det op for Asle, at man kan søge ind på Kunstakademiet uden en gymnasieuddannelse, men på baggrund af sine billeder. Navnebroren Asle, som ligner Asle af udseende og i kunstnerisk virke, er netop kommet ind på Kunstakademiet, og Asle følger i hans fodspor. Den dag, han er i Bjørgvin for at se på et værelse, møder han pigen Ales, og de bliver kærester.
Asle reflekterer over forholdet mellem såvel billedkunst og litteratur som kunst og religion, hvor sidstnævnte par minder os om både den nærværende verden og det overjordiske. I netop det ordløse findes sandheden, og det kan findes i såvel maleriet som hos Gud.
Teksten svinger som i de øvrige bind mellem det helt nære og praktiske (hvordan man koger den bedste kålrabimos) og det helt vidtløftige og abstrakte (hvem er Gud og hvad er tro?): “for jeg prøver at forstå det uforståelige, men det går ikke, tænker jeg og jeg rejser mig og går ud i køkkenet og Brage følger efter mig og jeg ser at der ikke er vand i dens skål og jeg fylder vand i skålen og den labber og labber vand i sig” (s. 85).