Science fiction-genren er et laboratorium for vilde tankeeksperimenter, komplekse videnskabsfantasier og spekulative bud på, hvilken fremtid der en dag vil bryde frem af vores tid.
Science Fiction-romaner og spekulativ fiktion bygger ofte på spørgsmålet "hvad nu hvis...", og svaret vil ofte vise sig at være en dystopi eller, i sjældnere tilfælde, en utopi. Ofte ligger der en samfundskritik eller advarsel indlejret i romanerne. De synes at sige "se nu, hvad der sker, hvis vi går ned ad dette spor".
Modsat den gængse opfattelse, handler Science Fiction-romaner ikke nødvendigvis om teknologiske landvindinger.
For eksempel handler en af de mest berømte, George Orwells dystopi "1984", mere om sprog og samfund, end om teknologi.
Universet i Science Fiction-romanerne spænder bredt, fra den helt virkelighedstro realisme, hvor der blot er skruet på en enkelt knap, til den totale fantasy med sit helt eget verdensbygning med egne logikker og væsener.
Genren er stærk i engelsksproget fiktion fra det tyvende århundrede, med eksponenter som eksempelvis Kurt Vonnegut, Ursula K. Le Guin, J. G. Ballard og Margaret Atwood. Men et af de tidligste kendte eksempler på genren er dansk/norsk, nemlig "Niels Klims underjordiske rejse" fra 1741 af Ludvig Holberg.
Herhjemme har blandt andre Olga Ravn, Viggo Bjerring og Jonas Eika prøvet kræfter med genren i nyere tid.
Voksenlitteratur
Børn og unge
Videoklip
Svend Åge Madsen argumenterer for at utopier og dystopier ofte blot er et spørgsmål om perspektiv. DK4, 2021.