Iselin C. Hermanns ”Træer sår sig selv” (2004) handler om en femårig pige, der kaldes Sveske af sin højtelskede morfar. Romanen udspiller sig hen over en enkelt sommerdag, hvor Sveske er på morforældrenes gård i nærheden af Helsingør, og synsvinklen i romanen er udelukkende hos Sveske, der ikke altid forstår alle detaljer omkring sig.
Familien, der også består af Sveskes tre morbrødre, der alle læser jura, er velstillede og har flere medhjælpere, der bor fast på gården, deriblandt den gnavne fodermester Pedersen, den kønne stuepige Tilde, der kysser med flere af morbrødrene, samt kokkepigen, der kaldes Nea. Alle i familien har kælenavne, og det understreger den intime fortælling. Først til sidst opklares det, at Sveskes forældre bare har været tre uger på ferie i Grækenland og ikke som sådan har overladt deres børn til andre (eller er døde).
25202570
Romanen er komponeret som en rammefortælling, hvor man følger Sveskes færden i og omkring gården i løbet af en dags sommerferie, og undervejs er der udfoldede flashbacks, når Sveske kommer i tanke om noget. Som f.eks. da hun ligger i sin seng en tidlig morgen og hører mælkebilen og dernæst stuepigen, der kommer for sent på arbejde, og man får fornemmelsen af, at Sveske er en tænksom pige med en stærk iagttagelsesevne – og fantasi. Sidstnævnte udfoldes i et afsluttende højdepunkt, hvor morfaren fortæller en gyserhistorie om en forfader, og selvom morfaren indtager en på sin vis traditionel patriarkalsk lederrolle i familien, så er han også utraditionel, legende og excentrisk.
Sproget i ”Træer sår sig selv” – som er en vending, morfaren bruger henimod slutningen – er præget af det lille barns verden og sprog. Hun bruger opfindsomme udtryk og beskriver bl.a. en dag som ”(…) lang som rødgrød i børnehaven.” (s. 13), og ofte digter hun videre på sine omgivelser, bl.a. ved at forestille sig en udstoppet ugles angreb på hende, hvis hun åbner øjnene og ser direkte på den.