Aktuelt værk: Passion i voks

 
Citat
”'Hm’, sagde jeg, ’se det som mængder – og delmængden som jeg kan huske vi skulle skravere i matematiktimen. Bare jeg havde en tavle! Vi er hver en mængde, og når vi elsker, er det ønskværdigt at der opstår en delmængde, noget der kommer fra hver af os og i forening bliver til noget andet, altså ikke et barn, men noget nyt og ulegemligt fælles. Men det gør der ikke. Forstår du det? I stedet bliver vi hvert vores rum, i vores egen mængde.’”
”Passion i voks”, s. 33.

Christina Hesselholdts roman ”Passion i voks” fra 2026 er en selvstændig fortsættelse af værkerne ”Til lyden af sin egen tromme” fra 2023 og ”Gennem et filter af rødt” fra 2024 om det midaldrende søskendepar Gustava og Mikael og sidstnævntes hushjælp Bruno.

143077977

Ligesom i de foregående værker pendulerer fortællerstemmen mellem de tre hovedkarakterer, men det er Mikael, der er den mest centrale karakter i ”Passion i voks”. Hele sit voksenliv har han levet afsondret, uden egentlig kontakt til omverdenen, men ovenpå en erotisk drøm lander to mærkelige væsner fra Johannes’ Åbenbaring – altså fra den sidste bog i Det Nye Testamente i Bibelen – på hans bryst og tvinger ham ud i verden.

Romanen har adskillige referencer til Bibelen, ikke mindst til Johannes’ Åbenbaring, der handler om jordens undergang og skabelsen af en ny himmel og jord. Mikael holder således ’dommedag over sig selv’ (s. 7) ved at gøre op med sin fortid og møde verden på ny.

”Passion i voks” er en undersøgelse af passion. Både Mikael og Gustava ønsker inderligt at forbinde sig med andre mennesker, men alle håb om gensidighed drukner i mødet med virkeligheden. Da Gustava forsøger at tale med Bruno om passion (se citat), ender hendes forsøg på at åbne et fælles erotisk rum med at skabe større afstand. Endnu værre bliver det, da de rejser til et bunkerfællesskab langt mod nord i et forsøg på at finde en anden måde at leve på – dybt under jorden, skærmet fra verden, der truer med krig og klimakrise. De andre beboere ænser knap nok hinanden, og snart er Bruno lammet af angst og vil aldrig forlade bunkeren. I et forsøg på at nå ind til ham og finde en udvej fra bunkeren, fortæller Gustava eventyr som i ”Tusind og én nats eventyr”.

For Mikaels vedkommende er der noget barnligt famlende, tåkrummende og til tider temmelig surrealistisk over hans møde med verden. Hans ubehjælpsomhed, tvangstanker og underlige syner kan tilskrives hans psykiske sårbarhed, men er også blot en overdrivelse, der sætter den menneskelige famlen i centrum. Således er et centralt tema i romanen livsduelighed.

Titlen ”Passion i voks” er en reference til, hvordan vi alt for let drukner vores passioner i voks, når vi pakker os selv og hinanden ind i et beskyttende lag af afstand – med bunkerfællesskabet som et helt grelt eksempel.